Home » Faktasider » Almen Rumfart » Baikonur

Baikonur

Land: Kazakhstan (lejes ud til Rusland)
Position: 45,63°N 63,26°Ø
Maximal Inklination: 99,0°
Minimal Inklination: 49,0°
Grundlagt: 1955
Raketter: R-7/Soyuz, Proton, Molniya, Tsyklon, Cosmos, Zenit, N-1, Energia

Testområde nummer 5, nu kaldet Baikonur, blev oprettet ved dekret af den russiske centralkomite i 1954 som afprøvningsområde for de sovjetiske interkontinentale SS-6 raketter. Arbejdet begyndte den 5. maj 1955 ved den forladte kobbermine og tidligere Gulag-fangelejr 2100 kilometer sydøst for Moskva i det nuværende Kazakhstan. I december 1956 blev den første rampe afprøvet, og den 15. maj 1957 blev afprøvningscenteret åbnet med affyringen af den første SS-6 raket, der dog fejlede efter 50 sekunder. Den første succesfulde SS-6 affyring fandt sted den 3. august samme år, den landede på Kamchatka-halvøen, 6436 kilometer borte. Centeret har også de officielle akronymer NIIP-5 og GIK-5. Området blev opkaldt efter den gamle by Baikonur, som ligger 380 kilometer borte for at forvirre vestlige efterretningskilder. I sommeren 1957 blev området fundet af amerikanske U2-spionfly ved at følge togsporene dertil. Centeret ligger tæt ved jernbanelinien mellem Moskva og Tasjkent. Baikonur dækker et område på 7360 kvadratkilometer ved nordbredden af Syr-Darya floden, tæt ved de gamle byer Tyuratam og Zarya. Zarya blev i 1958 omdøbt til Leninsk og i 1996 til Baikonur. Byen Baikonur blev udelukkende befolket af arbejdere fra området og toppede i 1990 med 95.000 indbyggere, hvoraf alene de 20.000 arbejdede på det russiske Energia-Buran rumfærgeprogram. Leninsk-monumentet /Leninsk-monumentet/ Centeret har 9 raketområder, 14 affyringsramper, hvoraf de 7 endnu er i funktion, 35 tekniske installationer og tre brændstofanlæg. I slutningen af 1994 blev opsendelse nummer 1000 gennemført fra Baikonur. Fra Baikonur opsendes alle Ruslands bemandede missioner til Mir og den Internationale Rumstation. Baikonur har 2 Proton-affyringsområder beliggende et par kilometer fra hinanden i det nordvestlige hjørne af Baikonur-området. Hver af de 2 Proton-affyringsområde har to ramper beliggende 600 meter fra hinanden. Kun det ene område er i brug i dag, ramperne på det kaldes 333L og 333R. Raketten kan opsendes, når temperaturen er mellem -40 og +45°C. Kraftige vinde kompenseres der for ved at tilte raketten en smule op mod vinden inden opsendelsen. Der kan fortages opsendelser med 14 dages mellemrum fra de to ramper. Til forskel fra Soyuz-raketterne, som er ophængt, står Proton på en gitterrampe over flammegraven. Proton raketterne køre ud fra Krunichevs samlehal på jernbanevogne og rejses herfra direkte op på rampen, hvilket tager 4 timer. Opsendelsen foregår 3-5 dage efter raketten er rejst op ude på rampen. Hvis en opsendelse bliver udsat, tager det mindst 12 timer at tømme raketten for brændstof og lægge den ned og rulle tilbage til samlehallen. Ramperne er omgiver at lynafledningstårne og projektører – et servicetårn kan rulles hen omkring raketten, så der er adgang for teknikere. Proton 333L-komplekset på Baikonur /Proton 333L-komplekset på Baikonur/ Der findes ramper til opsendelse af Soyuz-raketter på både Baikonur og en af Ruslands andre omsendelsesområder i Pletesk, men det er kun fra Baikonur, der kan opsendes til den Internationale Rumstation på 51,6° over ækvator. I Baikonur findes der 2 Soyuz-ramper. Det er de samme ramper, som siden opsendelsen af den første Sputnik i 1957 er blevet brugt til alle bemandede og ubemandede opsendelser med astronauter og forsyninger til Rusland og Sovjetunionens rumstationer. Soyuz- og Progress fartøjerne sendes til Baikonur fra Moskva hvor de fremstillet og monteres i toppen af Soyuz-raketten, mens den ligger ned inde i den store MIK-samlehal. Herefter køres raketten på jernbanevogne ud til rampen, hvor den rejse op på en bro ud i den store flammegrav. På rampen sider raketten på et sæt kontravægte, som falder tilbage når rakettens motorer startes. Processen fra de første raketdele ankommer til Baikonur, og til den samlede raket er rejst ude på rampen, kan tage ned til 5 dage. Normalt ankommer raketdelene dog 4-5 uger inden en opsendelse. Soyuz-raketterne kan opsendes under ekstreme vejrforhold, så som tæt tåge, regne, og snevejr. I 1988 blev en Soyuz-raket opsendt under en snestorm.

Hovedpunkter fra Baikonurs historie
*5. maj 1955* Arbejdet på etableringen af Baikonur begynder.
*15. maj 1957* Den første SS-6 raketaffyring (slog fejl).
*3. aug. 1957* Den første succesfulde SS-6 raketaffyring.
*4. okt. 1957* Verdens første satellit, Sputnik-1, opsendes.
*3. nov. 1957* Verdens første rumfarende hund, Laika, opsendes.
*24. okt. 1960* Nedelin katastrofen hvor en fuldt lastet raket eksploderede på rampe 41 pga. en kortslutning. Marskall Nedelin og 164 andre omkommer.
*12. apr. 1961* Juri Gagarin, det første menneske i rummet opsendes.
*16. jun. 1963* Første kvindelige astronaut, Valentina Tereshkova, sendes op med en Soyuz-raket.
*21. feb. 1969* Den første sovjetiske N-1 måneraket eksploderer under opsendelsen.
*23. nov. 1973* Den fjerde sidste N-1 måneraket eksploderer og programmet opgives året efter.
*19. feb. 1986* Hovedmodulet til rumstationen Mir opsendes.
*15. nov. 1988* Sovjetunionens rumfærge Buran opsendes for første og eneste gang med en Energiaraket og lander igen på landingsbanen i Baikonur.
*25. dec. 1991* Sovjetunionen opløses, og Baikonur ligger nu i den selvstændige republik Kazakhstan.
*24. okt. 1994* Rusland indgår en lejekontrakt med Kazakhstan om Baikonur.
*9. apr. 1996* Første kommercielle opsendelse fra Baikonur med en Protonraket af Astra 1F-satellitten.
*20. nov. 1998* Zarya, det første modul til den internationale Rumstation opsendes med en Protonraket.

Links: www.astronautix.com/sites/baikonur.htm www.fas.org/spp/guide/russia/facility/baikonur.htm