Home » Faktasider » Bemandet Rumfart » Rumfærgen

Rumfærgen

Ansvarlig: USA
Type: Fartøj
Kapacitet: 7
Første Opsendelse: 12 Apr 1981
Afsluttet: 21 Jul 2011

Selve Rumfærgen
Rumfærgens Historie
Opsendelse af Rumfærgen
Rumfærgen – Landing
Rumfærgens Hovedmotorer
Rumfærgen – Faststofraketterne
Rumfærgen – Den Store Brændstofstank

Rumfærgebesøg til Mir

Challenger-ulykken
Columbia-ulykken

Da rumfærgen blev sendt op første gang 12. april 1981 var det verdens første genbrugelige rumskib, og det første rumskib i historien, der kunne fragte store satellitter både til og fra kredsløb. Endnu har intet andet rumskib været genbrugeligt eller kunne fragte satellitter ned igen. Rumfærgen sendes op som en raket, manøvrerer i jordkredsløb som et rumskib og lander som et fly. Columbia var den første rumfærge, og blev leveret til Kennedy Space Center i marts 1979. Columbia forulykkede på missionen STS-107 den 1. februar 2003, mens den var på vej tilbage gennem Jordens atmosfære. Rumfærgen Challenger blev leveret til KSC i juli 1982, og blev tilintetgjort i en eksplosion under opsendelsen 28. januar 1986. Discovery blev leveret i november 1983, og Atlantis i april 1985. Endeavour blev bygget som erstatning efter Challenger-ulykken, og blev leveret i maj 1991. Før Columbia blev der bygget en rumfærge, Enterprise, som aldrig har været i rummet, men som blev brugt til landingstests på Dryden Flight Research Center og en række undersøgelser af affyringsramper sent i 70’erne. Insignia /Rumfærgeprogrammets officielle insignia. Grafik: ©NASA/ Rumfærgen består af tre primære komponenter: Selve rumfærgen , som indeholder besætningen; en stor ekstern brændstoftank , som indeholder brændstoffet til rumfærgens tre hovedmotorer ; og to faststofraketter , der står for størstedelen af trykkraften de første to minutter af opsendelsen . Rumfærgen og faststofraketterne genbruges i modsætning til brændstoftanken, som brænder op i atmosfæren efter hver opsendelse. Det længste, rumfærgen har været i rummet på en enkelt mission er 17½ dag under missionen STS-80 i november 1996. Missioner planlægges som regel til at vare mellem 5 og 16 dage. På de første, få missioner var der kun to personer ombord. De største besætninger har været på otte personer, men som regel er der 5-7 besætningsmedlemmer ombord. Rumfærgen er designet til at kunne gå i kredsløb fra 185 til 643 kilometer over Jordens overflade. Siden 1981 har rumfærgen sendt mere end 1.360 tons last i kredsløb. Mere end 600 besætningsmedlemmer har fløjet missioner på rumfærgen. Selvom rumfærgen har været i drift i mere end 20 år, er der konstant blevet ændret på designet, og den er i dag betydeligt anderledes end første gang, den blev opsendt. NASA har foretaget tusindvis af større og mindre ændringer af det oprindelige design, for at gøre den sikrere og mere pålidelig. Atlantis (STS-135 ) blev den sidste i rummet og den landede sikkert torsdag d. 21. juli 2011 på Kennedy Space Center i Florida, 30 år efter projektets første rumflyvning d. 12. april,1981. Rumfærge ved opsendelsen /Rumfærgen ved opsendelse: selve rumfærgen er monteret på den store, orange brændstoftank, som er påmonteret en hvid faststofraket i hver side. Foto: ©NASA/