ARIANE 1-4
Ariane Den 24. december 1979 blev den første Ariane-raket sendt op i en vellykket satellitopsendelse. Dermed var den første storraket udviklet primært med henblik på salg af satellitopsendelser kommet til verden. Ariane 1, som den første udgave blev kaldt, var udviklet af ESA – det europæiske rumsamarbejde – men til salg og drift af satellitopsendelser blev der oprettet et specielt aktieselskab, som fik navnet Arianespace. Ariane 1 var en tretrinsraket, hvor de to første trin var drevet af usymmetrisk dimetylhydrazin (CH_3 )_2 N_2 H_2 , også kaldet UMDH, og kvælstofoverilte (N_2 0_4 ). Det øverste trin var drevet af flydende ilt og brint. Første trin vejede 165 tons og var 18,4 meter høj og 3,8 meter i diameter. Trinet blev drevet af 4 Viking-motorer. Andet trin vejede 37,6 tons, var 10,4 meter højt og 2,6 meter i diameter. Det blev drevet af en Viking-motor. Tredje trin vejede 9,4 tons, var 8,6 meter højt og havde en diameter på 2,6 meter. Det blev drevet af en Vulcan-motor. Ariane-raketterne var primært bygget til opsendelser til den geostationære bane. Her kunne Ariane 1 klare satellitter på op til mellem 0,9 og 1 ton. Til lav bane om Jorden kunne den løfte op til 1,7 tons. Ud af Jordens tyngdefelt kunne den løfte omkring 400 kilogram. Den sidste mulighed blev aktuel med den sidste Ariane 1, der blev opsendt. Det skete den 2. juli 1985, hvor Ariane 1 opsendte rumsonden Giotto, som skulle møde Halleys komet den 13. marts 1986. Dette var ESAs første rumsonde, der forlod Jordens omegn og derudover blev det en stor succes. Ikke blot lykkedes det planlagte møde med Halleys komet, Giotto viste sig at have klaret mødet så godt at den bagefter kunne dirigeres mod en anden komet. Ariane-raketten kom dermed til at demonstrere, at (Vest-)Europa havde opnået en egen opsendelseskapacitet uafhængig af de daværende supermagter. Dette havde været et sekundært mål med udviklingen af Ariane. Efter Ariane 1 kom der flere typer og man fik betegnelserne Ariane 2, Ariane 3 og Ariane 4. Ariane raketterne bevarede samme opbygning med de tre trin og de samme brændstoffer og motorer. Men dels blev rakettrinene større og dels blev der mulighed for at sætte først 2 senere 4 boostere på som starthjælp. Boosterne kom både i en faststofudgave og en drevet af flydende brændstof. Antallet af boostere blev angivet med et ekstra tal efter typeangivelsen. Ved faststofboostere tilføjedes yderligere P, ved boostere med flydende brændstof et L. Som eksempel på denne udvikling kan nævnes opsendelse nummer 36 også betegnet V36. Her blev rakettypen betegnet Ariane 44L. Tredje trin vejede 10,5 tons og var drevet af flydende ilt og brint. Andet trin vejede 34 tons og brugte UMDH og N_2 O_4 som brændstof. Første trin vejede 226 tons og blev drevet af UDMH og N_2 O_4 . På første trin var endvidere monteret fire boostere drevet af UMDH og N_2 O_4 , som tilsammen vejende 37 tons. Så Ariane raketten er unægtelig blevet en del tungere og kraftigere siden den første opsendelse. V36 var en fiasko. Men store raketter er generelt ikke særligt pålidelige når man sammenligner med f.eks. flyvemaskiner, så enkelte fiaskoer har ikke kunnet forhindre, at Arianespace og dermed Ariane-raketterne er kommet til at stå for omkring halvdelen af alle kommercielle satellitopsendelser. V36 blev i øvrigt efterfulgt af en række vellykkede opsendelser. Succesraten for Ariane 1 blev 2 fiaskoer ud af 11 forsøg – 82 %. Ariane 2 og 3 har haft 2 fiaskoer ud af 17 forsøg – 88%. Og for Ariane 4, opgjort efter fiaskoen V70 november 1994, er 3 fiaskoer ud af 42 forsøg – 92%. Det er absolut rimeligt for en stor, væskedreven raket. Til afløsning af Ariane 4 besluttedes det allerede i 1980erne at udvikle en ny raket kaldet Ariane 5. Ariane 1 til Ariane 4 produceres ikke mere.
ARIANE 5
Ariane 5 har ikke andet end navnet til fælles med rakettyperne Ariane 1, 2, 3 og 4 – Ariane 5 er fuldstændig anderledes. Ariane 5 er en totrinsraket udrustet med 2 faststofboostere. Den samlede højde på Ariane 5 er 51,37 meter. Første trin vejer 168,6 tons. Det bliver drevet af flydende ilt og brint og bruger en nyudviklet motor kaldet Vulcain, som giver en udstødningshastighed på 4,2 kilometer i sekundet (specifik impuls 430 sek). Trinet er 30,5 meter højt og 5,4 meter i diameter. Andet trin er drevet af monomethylhydrazin og kvælstofperoxid. Dette giver en udstødningshastighed på 3,2 kilometer i sekundet (specifik impuls 324 sek). På denne totrinsraket er monteret to faststofboostere på hver 267,1 tons, en højde på 31 meter og en diameter på 3 meter. Ariane 5 skulle kunne levere omkring 3 tons til overføringsbanen til den geostationære bane. Under udviklingen af Ariane 5 førte den en lidt omtumlet tilværelse indtil planerne om rumflyet endeligt blev opgivet. Hermes havde svært ved at kunne holdes indenfor den vægt Ariane 5 skulle kunne løfte for at være en god salgbar satellitopsender. Hermes faldt for sparekniven efter Berlinmurens fald, og Ariane 5 fik udelukkende til formål at afløse Ariane 4 som kommerciel satellitopsender. Første opsendelse med Ariane 5 skete 4. juni 1996 og blev en fiasko. Det er ellers planen at Ariane 5 skulle nå en pålidelighed på 98% for at muliggøre en eventuel opsendelse af astronauter med den. Efter fiaskoen i 1996 er der foretaget en meget lang række succesfulde opsendelser med ARIANE 5, således at der er mere end 100 succesfulde opsendelser med ARIANE 5. den har endvidere været gennem en række opgraderinger, så den kan opsende 20 tons til lav bane om Jorden og væsentlig mere end de oprindelige 3 tons – op imod 11-12 tons afhængig af versionen til overføringsbane til den geostationære bane. disse opgraderinger er dog ikke forløbet uden problemer, idet rummissionen Rosetta måtte udsættes og omdirigeres til en anden komet end oprindelig planlagt på grund af usikkerheder vedrørende pålideligheden for Ariane 5. disse problemer er siden løst og Ariane 5 har succesfuldt opsendt både Rosetta og flere forsyningsfartøjer af typen ATV til ISS den internationale rumstation.
ARIANE 6
ARIANE 6 skulle være afløseren for Ariane 5; men den bliver mere et supplement og afløser for soyuz-raketten ved opsendelser fra ESAs opsendelsesbase i Korou Fransk Guinana. Ariane 6 bestod i første udkast af et system, der består af 3 raketter drevet af faste brændstoffer. Ariane 6 er senere blevet ændret til en 2-trinsraket suppleret med boostere. de 2 trin drives at flydende brint og ilt. Boosterene drives af fast brændstof. Kapaciteten blev samtidig sat op så den maksimalt kan sende 11 tons i overføringsbanen til den geostationære bane.
*Links:* www.esa.int/launchers Ariane 1 Ariane 2 Ariane 3 *Status:* Ikke længere aktiv Ikke længere aktiv Ikke længere aktiv *Første opsendelse:* 24. dec. 1979 30. maj 1986 (slog fejl) 4. aug. 1984 *Sidste opsendelse:* 22. feb. 1986 2. apr. 1989 12. jul. 1989 *Land:* ESA ESA ESA *Opsendelsessteder:* Kourou Kourou Kourou *Formål:* 4,5 tons til lav jordbane eller 1,835 tons til GTO 4,8 tons til lav jordbane eller 2,275 tons til GTO 5,6 tons til lav jordbane eller 2,650 tons til GTO *Bygges af:* Arianespace Arianespace Arianespace *Samlet længde:* 47,4 m 49 m 49 m *Maks. diameter:* 3,8 m 3,8 m 3,8 m *Samlet masse ved start:* 210 tons 219 tons 237 tons *0. Faststof- raketter* *Motorer:* 2 *Brændstof:* Butalane CTPB 16-13 (Faststof) *Kraft (havover- fladen):* 240 kN *1. trin* *Motorer:* 4 4 4 *Brændstof:* UDMH og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 279,7 kN 278 kN 278 kN *2. trin* *Motorer:* 1 1 1 *Brændstof:* UDMH og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 295,2 kN 293,5 kN 293,5 kN *3. trin* *Motorer:* 1 1 1 *Brændstof:* H_2 og O_2 H_2 og O_2 H_2 og O_2 *Kraft (Vacuum):* 440,6 kN 444,9 kN 444,9 kN Ariane 40 Ariane 42L Ariane 42P *Status:* aktiv aktiv aktiv *Første opsendelse:* 22. jan. 1980 12. maj 1993 21 nov. 1980 *Sidste opsendelse:* – – – *Land:* ESA ESA ESA *Opsendelsessteder:* Kourou Kourou Kourou *Formål:* 4,9 tons til lav jordbane eller 2,105 tons til GTO 7,5 tons til lav jordbane eller 3,480 tons til GTO 6,330 tons til lav jordbane eller 2,930 tons til GTO *Bygges af:* Arianespace Arianespace Arianespace *Samlet længde:* 58,72 m 58,72 m 58,72 m *Maks. diameter:* 3,8 m (4 m næsekappe) 3,8 m (4 m næsekappe) 3,8 m (4 m næsekappe) *Samlet masse ved start:* 245 tons 362 tons 320 tons *0. Faststof- raketter* *Motorer:* 2 *Brændstof:* Butalan CTPB 10-14 (Faststof) *Kraft (havover- fladen):* 2 x 720 kN *0.* *Motorer:* 2 *Brændstof:* UH25 og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 2 x 740 kN *1. trin* *Motorer:* 4 4 4 *Brændstof:* UH25 og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 4 x 761,2 kN 4 x 760 kN 4 x 761,2 kN *2. trin* *Motorer:* 1 1 1 *Brændstof:* UH25 og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 783 kN 785 kN 783 kN *3. trin* *Motorer:* 1 1 1 *Brændstof:* H_2 og O_2 H_2 og O_2 H_2 og O_2 *Kraft (Vacuum):* 63,1 / 63,2 / 64,8 kN 62,7 kN 63,1 / 63,2 / 64,8 kN Ariane 44LP Ariane 44L Ariane 44P *Status:* aktiv aktiv aktiv *Første opsendelse:* 15 jun. 1988 6. jun. 1989 4. apr. 1991 *Sidste opsendelse:* – – – *Land:* ESA ESA ESA *Opsendelsessteder:* Kourou Kourou Kourou *Formål:* 8,8 tons til lav jordbane eller 4,220 tons til GTO 10 tons til lav jordbane eller 4,730 tons til GTO 7,3 tons til lav jordbane eller 3,465 tons til GTO *Bygges af:* Arianespace Arianespace Arianespace *Samlet længde:* 58,72 m 58,72 m 58,72 m *Maks. diameter:* 3,8 m (4 m næsekappe) 3,8 m (4 m næsekappe) 3,8 m (4 m næsekappe) *Samlet masse ved start:* 420 tons 470 tons 355 tons *0. Faststof- raketter* *Motorer:* 2 2 *Brændstof:* Butalan CTPB 10-14 (Faststof) Butalan CTPB 10-14 (Faststof) *Kraft (havover- fladen):* 2 x 720 kN 4 x 720 kN *0.* *Motorer:* 2 4 *Brændstof:* UH25 og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 2 x 740 kN 4x 740 kN *1. trin* *Motorer:* 4 4 4 *Brændstof:* UH25 og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 4 x 761,2 kN 4 x 761,2 kN 4 x 761,2 kN *2. trin* *Motorer:* 1 1 1 *Brændstof:* UH25 og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 UH25 og N_2 O_4 *Kraft (Vacuum):* 783 kN 783 kN 783 kN *3. trin* *Motorer:* 1 1 1 *Brændstof:* H_2 og O_2 H_2 og O_2 H_2 og O_2 *Kraft (Vacuum):* 63,1 / 63,2 / 64,8 kN 63,1 / 63,2 / 64,8 kN 63,1 / 63,2 / 64,8 kN Ariane 5 Ariane 5ES Ariane 5ECA Ariane 5ECB *Status:* aktiv Under bygning Under bygning Under bygning *Første opsendelse:* 4 juni 1996 (slog fejl) forventes 2002 forventes 2001 forventes 2005 *Sidste opsendelse:* – – – – *Land:* ESA ESA ESA ESA *Opsendelsessteder:* Kourou Kourou Kourou Kourou *Formål:* 18 tons til lav jordbane eller 5.970 kg til GTO ? tons til lav jordbane eller 8 tons til GTO ? tons til lav jordbane eller 10, 5 ton til GTO ? tons til lav jordbane eller 12 tons til GTO *Bygges af:* Arianespace Arianespace Arianespace Arianespace *Samlet længde:* 53,93 m 53,43 m 57,72 m 58,67 m *Maks. diameter:* 5,4 m (4 m næsekappe) 5,4 m (4 m næsekappe) 5,4 m (4 m næsekappe) 5,4 m (4 m næsekappe) *Samlet masse ved start:* 746 tons 767 tons 777 tons 790 tons *0.* *Faststof- raketter* *Motorer:* 2 2 2 2 *Brændstof:* PBHT PBHT PBHT PBHT *Kraft (Vacuum):* 2 x 5300 kN 2 x 5300 kN 2 x 5300 kN 2 x 5300 kN *1. trin* *Motorer:* 1 1 1 1 *Brændstof:* Ilt og brint Ilt og brint Ilt og brint Ilt og brint *Kraft (Vacuum):* 1.139 kN 1.139 kN 1.139 kN 1.139 kN *2. trin* *Motorer:* 1 1 ? ? *Brændstof:* MMH og N_2 O_4 MMH og N_2 O_4 ? ? *Kraft (Vacuum):* 28 kN 28 kN ? ? *3. trin* *Motorer:* ? ? *Brændstof:* ? ? *Kraft (Vacuum):* ? ? /Denne side er sidst opdateret 5. maj 2003/ webmaster@rumfart.dk <mailto:webmaster@rumfart.dk>