Vanguard
Vanguard-raketten /Vanguard-raketten/ I midten af 50erne blev det besluttet, at årene 1957-58 skulle være det /Internationale Geofysiske År/ (IGY). En række forskningsprojekter blev iværksat i den forbindelse, f.eks. havde Danmark opstillet en meget nøjagtig målestation på Grønland, til at måle styrken af Jordens magnetfelt. Et andet projekt i den forbindelse var USAs beslutning om at opsende en lille forskningssatellit, som så var tænkt at skulle blive verdens første satellit. Til opsendelsen skulle der udvikles en raket, som blev døbt Vanguard, hvilket betyder fortrop eller avantgarde. Udviklingen blev startet i 1955 og opsendelsen skulle finde sted i 1957, så udviklingen skulle ske usædvanligt hurtigt. Vanguard-raketten var en 22 meter høj tretrinsraket med en vægt på kun 10,5 tons – mindre end V2-raketten. På nogle punkter kom Vanguard til at leve op til sit navn: Det blev den første satellitopsender, der ikke brugte en militært udviklet raket. Det andet trin brugte UDMH (Usymmetrisk DiMetyl Hydrazin) og koncentreret salpetersyre (HNO_3 ) som brændstof. Vanguard var teknisk set en avanceret konstruktion for sin tid. I USA blev opsendelsen med Vanguard egentlig blot betragtet som et mindre forskningsprojekt på linje med f.eks. polarekspeditioner. Sådan var det indtil Sovjetunionen opsendte Sputnik 1 i oktober 1957. Det ændrede totalt situationen – nu måtte USA vise at de også kunne. Under stor medieopmærksomhed mislykkedes en Vanguard-opsendelse 23. oktober 1957 og igen 6. december 1957. Først 17. marts 1958 lykkedes en opsendelse. I mellemtiden havde gruppen ledet af Wernher Von Braun dog fået opsendt USAs første satellit ved hjælp af den militære Redstone-raket forsynet med nogle øvre trin drevet af fast brændstof. Endnu 4 Vanguard-opsendelser mislykkedes, inden det den 17. februar 1959 lykkedes at opsende Vanguard 2. Endnu 2 mislykkedes, før den sidste opsendelse Vanguard 3 lykkedes 18. september 1959. Herefter blev Vanguard opgivet som raket. Der er Ingen tvivl om, at mange i USA følte, at nationen var blevet ydmyget – USA var nu klar til at kaste store resourcer ind i et rumkapløb med Sovjetunionen. Vanguard fik således et elendigt eftermæle. Men mens Sputnik’erne, Explorer’ne og Pioneer’ene opsendt i 1950erne er forlængst faldet ned, vil Vanguard 1 forblive den menneskeskabte genstand, der har været længst tid i rummet, langt ind i det 22. århundrede. Vanguard *Status:* Ikke længere aktiv *Andre navne:* – *Første opsendelse:* 6. december 1956 (slog fejl) *Sidste opsendelse:* 18. sep. 1959 *Land:* USA *Opsendelses-steder:* Cape Canaveral *Formål:* 9 kg til lav jordbane *Bygget af:* US Navy, Glenn L. Martin *Samlet længde:* 21,9 m *Maks. diameter:* 1,14 m *Samlet masse ved start:* 10,25 tons *1. trin* *Motorer:* 1 *Brændstof:* LOX og RP-1 *Kraft (Vakuum):* 120 kN *2. trin* *Motorer:* 1 *Brændstof:* UDMH og rød rygende salpetersyre *Kraft (Vakuum):* 33 kN *3. trin* *Motorer:* 1 *Brændstof:* Fast brændstof *Kraft (Vakuum):* 13,8 kN