Home » Faktasider » Almen Rumfart » Bunden Rotation

Bunden Rotation

Alle legemer i solsystemet roterer om sig selv. F.eks. er Jordens rotationsperiode ca. 24 timer (en dag), Mars ‘ rotationsperiode godt 24,5 timer, og Solen bruger ca. 25 dage på at dreje én omgang. Dertil har alle planeterne en omløbstid om Solen. Det tager Jorden et år at løbe rundt om Solen, og Pluto bruger f.eks. 248 år på at komme en gang rundt om Solen. Ligesom planeterne har hver deres omløbstid om Solen, har også alle månerne i solsystemet en bestemt omløbstid om deres planet. F.eks er Jupiters måne Callisto knap 17 dage om at komme en gang rundt om Jupiter. Neptuns måne Triton er knap seks dage om at komme rundt om Neptun. Og Jordens måne er 27,3 dage om at komme rundt om Jorden. Men Månen bruger også nøjagtigt 27,3 dage på at rotere en gang om sin egen akse. Dette kaldes bunden rotation. Når rotationsperioden og omløbsperioden er ens, vil månen altid vende samme side mod planeten. Bunden rotation opstår, når to planeter/måner er ret tæt på hinanden, eller den ene er meget større end den anden. Jupiters fire største måner, Io , Europa , Ganymedes og Callisto , udviser alle bunden rotation, og vender således altid samme side mod Jupiter. Merkur udviser også bunden rotation i sit kredsløb om Solen. Dog ikke i et 1:1-forhold, som f.eks. Månen i sit kredsløb om Jorden, men i et 2:3-forhold, således at Merkur roterer om sig selv tre gange, hver gang den går to gange rundt om Solen. Man mener også, at stjerner i dobbeltstjernesystemer udviser bunden rotation. Den bundne rotation opstår pga. tidevandskræfter, dvs. når afstanden mellem stjerne og planet eller planet og måne er så lille, at der er en betydelig forskel i tyngdefeltet fra centrallegemet på for- og bagsiden af det mindre legeme. Dette skaber nemlig gnidningskræfter inde i legemet. Det menes, at tidevandskræfter er ansvarlige for, at oceanet under Europas isdækkede overflade ikke er frosset til is. Det er f.eks. også tidevandskræfter, der er ansvarlige for den voldsomme geologiske aktivitet på Io, med bl.a. svovlvulkaner. /Denne side er sidst opdateret 31. oktober 2004/ webmaster@rumfart.dk