Home » Kourou-basen

Kourou-basen

Kourou ESA – European Space agency

Kourou, også kaldet Centre Spatiales Guyane eller Guyana-rumcenteret blev valgt i april 1964 efter at den franske regering havde undersøgt 14 mulige steder for sit rumcenter. Centeret var et af de bedste alternativer efter at Frankrig var blevet smidt ud af Hammaguir-basen i Algeriet. Den tætte beliggenhed ved ækvator, i Fransk Guyana i Sydamerika på kysten ud for Djævleøen, giver en ekstra løftekapacitet i forhold til andre rumcentre. Efter anmodning fra den franske rumfartsorganisation CNES, accepterede den franske regering i januar 1965, at Kourou kunne bruges af internationale organisaitoner eller andre lande. I juli 1966 godkendte ELDO, en af forløberne for ESA, Kourou som rumcenter for ELDOs opsendelser af den fremtidige Europa-III raket. Kourou ligger uden for den normale orkanzone og i et område af Fransk Guyana med en meget lav befolkningstæthed på kun 50.000 indbyggere på 90.060 kvadratkilometer. Mod nord og vest ligger Atlanterhavet, og på de andre sider jungle. Selve Kourou-centeret dækker et areal på 1.000 kvadratkilometer med 60 kilometer sumpet kyststrækning. Det indbefatter byen Kourou som dækker både den gamle bydel ved floden og den nye ved kysten. *De første ramper* Der var i Kourou 3 ballistiske raketramper der blev færdige i 1968, samt 3 ramper til faststofraketter og en til raketter med flydende ilt og brint. De blev færdige i 1969 og 1971 til henholdsvis Diamant og Europa-II raketterne. Første opsendelse fra Kourou blev foretaget den 10. marts 1970 af en Diamant-B raket der medbragte Dial-Wika satellitten. Efter den fejlslagne Europa F11 opsendelse i november 1971 blev programmet stoppet og rampen nedlagt. Diamant programmet blev stoppet i 1975 og dets faciliteter efterfølgende nedlagt. I perioden 1968 til 1975 blev der gennemført 184 ballistiske og meteorologiske raketopsendelser fra Kourou, samt 9 rumopsendelser. Herefter blev rumcenteret lagt på is indtil 1978 hvor det nye europæiske Ariane -raketprogram startede. I den periode blev der kun opsendt Super Arcas raketter til det meteorologiske Examenet-program. *ELA-1 området* Den første Ariane-rampe blev kaldt ELA-1 og genbrugte dele af infrastrukturen fra Europa-II opsendelserne, hvorunder bl.a. servicetårnet blev forhøjet. Efter 3 prøveopsendelser i 1978-79 med to Erdan-raketter og en Daupin-raket blev rampen erklæret for operationel og var klar til sin første Ariane-opsendelse. Ariane-1 blev opsendt første gang 24. december 1979 med en testkapsel ombord. ELA-1 rampen blev fra 1979 til 1989 brugt til 25 Ariane 1-3 opsendelser inden den blev nedlagt i 1991. *ELA-2 området* Den anden Ariane-rampe, ELA-2, blev bygget efter beslutningen i 1981 om at udvikle Ariane-4 raketten. ELA-2 var bygget til at kunne opsende Ariane-2 til 4 raketter. På rampen og det tilhørende område kunne en raket klargøres mens en anden blev opsendt fra selve rampen. Dele til Ariane-4 raketterne og satellitterne ankommer til Kourou enten pr. fly eller skib, de bliver modtaget i N2 samlehallen på ELA-2 Her bliver raketten samlet færdig ca. 2 uger inden opsendelsen. Herefter køres raketten ud til ELA-2 rampen 950 meter væk på et mobilt opsendelsesbord der vejer 500 ton og bevæger sig på to sæt jernbaneskinner. Ude på rampen, inde i servicetårnet bliver satellitten monteret i toppen og næsekappen sat på raketten. Herefter fyldes det flydende brændstof på raketten. Faststofraketterne bliver monteret på siden, hvis sådanne bruges. Inden opsendelsen køres servicetårnet tilbage. ELA-2 blev brugt for første gang i marts 1986 og skal forsætte i drift indtil Ariane-4 raketten bliver taget ud af drift. Der var indtil 1999 blevet foretaget mere end 90 opsendelser fra ELA-2. *ELA-3 området* Det tredje opsendelsesområde og rampe, ELA-3, blev påbegyndt i 1988 til den nyeste Ariane-5 raket. ELA-3 dækker et område på 15 kvadratkilometer tæt ved ELA-2 komplekset. Området indeholder foruden rampen også fremstillingsfaciliteter til brændstof, et motorafprøvningsområde og samlehal. /Fremstillingsfaciliteter til brændstof/ De store mængder fast og flydende brændstof som skal bruges til Ariane-5 raketterne gjorde det nødvendigt at bygge deciderede produktionsfaciliteter i Kourou til brændstofferne. Herved undgik man at skulle transportere de store mængder farligt brændstof. LH2-fabrikken kan producere 33 kubikmeter flydende brint udfra methanol pr. dag. Brinten opbevares i 5 store mobile tanke der hver har plads til 320 kubikmeter og en mindre til 110 kubikmeter. LOX-fabrikken laver flydende ilt og nitrogen ud fra luft. Den kan producere 8 kubikmeter flydende ilt og 40 kubikmeter nitrogen pr. dag. Ilten opbevares i fem store mobile tanke på 140 kubikmeter og en på 20 kubikmeter der kan køres ud til ELA-3 rampen. Faststofmotor-fabrikken producerer segmenterne til Ariane-5 fastsstofraketterne med det faste brændstof på hver 110 ton. Fabrikken begyndte produktionen i 1991 og kan fremstille 40 segmenter per år. Til motorfabrikken hører en brændstoffabrik som kan fremstille de mere end 400 ton fastbrændstof der skal bruges ved hver Ariane-5 opsendelse. Efter fremstillingen transporteres de færdige motorsegmenter til den 1.300 kvadratmeter store samlehal, hvor de bliver samlet i lodret position til de 55 meter højde faststofraketter. /Motorafprøvningsområde/ Under udviklingen af de nye faststofraketter til Ariane-5 blev der bygget en motorafprøvningsfacilitet i Kourou til faststofraketterne. Her kan de affyres i lodret position over en 60 meter dyb og 200 meter lang flammegrav. Ariane-5 hovedmotoren med flydende ilt og brint blev under udviklingen i 1994-95 afprøvet direkte på rampen. /Rampeområdet/ ELA-3 rampen adskiller sig fra mange andre ramper i verden, ved at der ikke findes noget servicetårn, og raketten køres ud til platformen på et mobilt opsendelsesbord. Den nye ELA-3 rampe adskiller sig også væsentligt fra de gamle, den er mere simpel og hele opsendelsesproceduren for Ariane-5 raketterne blev lavet om i forhold til Ariane-4. ELA-3 rampeområdet består af 2 samlehaller, selve rampen og kontrolcenteret. Arbejdet på ELA-3 startede i 1989 og kostede mere end 45 milliarder kroner. Den første samlehal er 58 meter høj og har et volumen på 80.000 kubikmeter. Her rejses første trin på opsendelsesbordet, hvorefter de to faststofraketter kobles på, hvorefter systemet kører til hovedsamlehallen, der er 90 meter høj med et volumen på 123.000 kubikmeter. I de 8 dage raketten er her, installeres det øverste af raketten og dens last. På et sæt dobbelte jernbanespor køres raketten ud på rampen. Rampen består af selve fundamentet med 3 flammegrave, en vandtank til at dæmpe lydtrykket og vibrationer, samt fire lynafledningstårne. Nedtællingen styres fra kontrolcenteret på ELA-3 som er på 2.700 kvadratmeter og kan modstå at raketten falder ned oven i centeret. ELA-3 området blev brugt første gang i juni 1996 ved den fejlslagne Ariane-5 opsendelse med fire Cluster-satellitter . Med en forberedelsestid på cirka en måned for opsendelse kan der foretages 10 Ariane-5 opsendelser fra ELA-3 om året. Nye ramper til udenlandske raketter er bygget i Kourou til  Vega og  Soyuz -raketter. *Links:* www.astronautix.com/sites/kourou.htm www.esa.int/export/esaLA/index.html www.arianespace.com/us/spaceport/indexspaceport.htm Kourou *Land:* Fransk Guyana, (drives af Frankrig, men lejes af ESA) *Position:* 5,20°N 52,73°V *Maksimal inklination:* 100,0° *Minimal Inklination:* 5,0° *Grundlagt:* 1964 *Rakettyper der opsendes:* Diamant B , Europa-II , Ariane 1, 2, 3, 4 og 5 *Opsendelser fra Kourou:* År Antal Raketter 1968 5 1 Eridan, 4 Veronique 1969 10 3 Belier, 2 Dragon, 3 Eridan, 1 Veronique, 1 Vesta 1970 4 2 Diamant B, 2 Belier 1971 33 2 Diamant B, 1 Europa II, 4 Centaure, 1 Dauphin, 2 Eridan, 3 M 100, 17 Nike Cajun, 3 Veronique 1972 18 2 Eridan, 15 Super Arcas, 1 Veronique 1973 79 1 Diamant B, 14 M 100, 12 Skua, 27 Super Arcas, 24 Super Loki Dart, 1 Veronique 1974 47 3 Centaure, 2 Eridan, 4 Nike Cajun, 26 Super Arcas, 12 Super Loki Dart 1975 23 3 Diamant BP4, 1 Veronique, 19 Super Arcas 1976 17 17 Super Arcas 1977 39 13 M 100, 29 Super Arcas 1978 26 1 Eridan, 25 Super Arcas 1979 24 1 Ariane 1, 1 Dauphin, 2 Eridan, 20 Super Arcas 1980 13 1 Ariane 1, 12 Super Arcas 1981 12 2 Ariane 1, 10 Super Arcas 1982 1 1 Ariane 1 1983 5 2 Ariane 1, 3 Super Arcas 1984 7 2 Ariane 1, 2 Ariane 2, 3 Super Arcas 1985 5 1 Ariane 1, 3 Ariane 2, 1 Super Arcas 1986 4 1 Ariane 1, 1 Ariane 2, 1 Ariane 3, 1 Super Arcas 1987 3 1 Ariane 2, 1 Ariane 3, 1 Super Arcas 1988 8 2 Ariane 2, 3 Ariane 3, 2 Ariane 4, 1 Super Arcas 1989 9 2 Ariane 2, 1 Ariane 3, 4 Ariane 4, 2 Super Arcas 1990 8 6 Ariane 4, 2 Super Arcas 1991 9 8 Ariane 4, 1 Super Arcas 1992 8 7 Ariane 4, 1 Super Arcas 1993 7 7 Ariane 4 1994 8 8 Ariane 4 1995 13 11 Ariane 4, 2 Super Loki 1996 11 10 Ariane 4, 1 Ariane 5 1997 14 11 Ariane 4, 1 Ariane 5, 2 Super Loki 1998 11 10 Ariane 4, 1 Ariane 5 1999 10 9 Ariane 4, 1 Ariane 5 /Denne side er sidst opdateret 27. april 2003/ webmaster@rumfart.dk <mailto:webmaster@rumfart.dk>