Home » Robert Hutchings Goddard

Robert Hutchings Goddard

Robert Hutchings Goddard

Robert Hutchings Goddard (1882-1945) Forside » Almen rumfart » Rumfartens historie » Rumfartens pionerer » Robert Hutchings Goddard Robert H. Goddard blev født i 1882 i Worcester i Massachusetts i USA. Han studerede fysik ved Universitetet i Massachuseetts, hvor han blev professor i 1919. Han interesserede sig særligt for raketter og specielt raketter med flydende brændstof. Han udtog flere patenter på opfindelser i den anledning. I 1920 udsendte The Smithsonian Institution i Washington en rapport af Goddard med titlen “A Method of Reaching Extreme Altitudes” hvori han behandlede raketter med flydende brændstof og heri pegede på en praktisk mulighed for at sende en ubemandet raket til Månen. Denne rapport vakte stor opsigt. Den 13. marts 1926 opsendte R.H. Goddard den første raket drevet af flydende brændstof. Opsendelsen skete i Massachusetts og arbejdet var betalt af Clark University. Raketten fløj dog kun 56 meter og nåede en hastighed på 100 kilometer i timen. I 1930 flyttede Goddard sine eksperimenter til et område ikke langt fra White Sands, hvor han fortsatte sine eksperimenter med raketter. Robert H. Goddard døde den 10. august 1945. Hans skæbne danner kontrast til von Braun , Oberth og Tsiolkovsky ved mangel på dramatik. Goddards visioner var også anerledes: Goddard forestillede sig muligheden af at sende kamaraer til fjerne planeter og bringe dem tilbage med billeder. Hos næsten alle andre rumfartspionerer har visionen været bemandede rejser til nære og fjerne himmellegmer. Goddard har bl.a. sagt: /”It is difficult to say what is impossible, for the dream of yesterday is the hope of today and reality of tomorrow.”/ /(“Det er svært at sige, hvad der er umuligt, for drømmen af i går er håbet af i dag og virkeligheden af i morgen.”)/ *Links:* About Robert H. Goddard Goddard & Rockets NASA Facts – Goddard /Denne side er sidst opdateret 4. februar 2004/ webmaster@rumfart.dk