Home » Tanegashima-basen

Tanegashima-basen

Tanegashima Japan

Tanegashima er Japans rumcenter til opsendelse af raketter og drives af den japanske rumfartsorganisation NASDA. Centeret ligger på den sydøstlige spids af Tanegashimaøen, 100 kilometer syd for Kagoshima -centeret og 1.000 kilometer sydvest for Tokyo. Øen er en af Japans sydligste øer, og rumcenteret dækker et areal på 8,6 millioner kvadratmeter. Herfra opsendes J-1 og HII raketter. Rumcenteret ligger på østkysten af øen og vender ud mod Stillehavet, hvor afbrændte rakettrin kan falde ned i tilfælde af uheld. Opsendelsesmulighederne fra Tanegashima er dog begrænsede af, at der ud for kysten findes nogle af Japans bedste fiskepladser. Den magtfulde japanske fiskeindustri har derfor fået begrænset opsendelsesmulighederne til 45 dage i januar/februar og august/september hver år. Tanegashima-rumcenteret består hovedsageligt af to opsendelsesområder kaldet Osaki og Yoshinobu, samt en række tilhørende kontrol- og klargøringsfaciliteter samlet i Takesaki-området. Fra Osaki opsendes de mindre japanske J-1 raketter, imens HII opsendes fra Yoshinobu-ramperne. På Yushinobu findes der to HII-ramper. Den nuværende som bruges til HII opsendelser og en ny som er under konstruktion til den nye og kraftigere HIIA-raket som skal bruges til opsendelsen af det japanske HTV-transportbåd med forsyninger til rumstationen. Første opsendelse blev foretaget fra Tanegashima den 9. september 1975 af en N-1 raket med Kiku-1 satellitten. *Links:* www.astronautix.com/sites/tanshima.htm spaceboy.nasda.go.jp/gallery/gallery-e/t_tour_e.html Tanegashima *Land:* Japan *Position:* 30,40°N 131,00°Ø *Maksimal inklination:* 99,0° *Minimal Inklination:* 99,0° *Grundlagt:* 1965 *Rakettyper der opsendes:* N-1 , J-1 og H-II /Denne side er sidst opdateret 17. maj 2002/ webmaster@rumfart.dk