Home » Faktasider » Bemandet Rumfart » Apolloprojektet

Apolloprojektet


Ansvarlig: USA
Type: Fartøj
Kapacitet: 3
Første Opsendelse: 26 Feb 1966
Afsluttet: 19 Dec 1972

Apollo-programmet var USAs månelandingsprogram. Først havde Mercury-programmet vist, at det var muligt for mennesker at rejse i rummet, og derefter havde Gemini-programmet vist, at det var muligt at manøvrere rumskibe til at mødes og dokke i rummet. Næste skridt var, som præsident John F. Kennedy havde udtrykt det: “at lande en mand på Månen, og få ham sikkert hjem til Jorden igen.” Mellem juli 1969 og december 1972 gik 12 mænd på Månen. Siden Apollo 17 forlod Månen i december 1972, har intet menneske været længere væk fra Jorden end ca. 600 km. Det fuldstændige Apollo-rumskib bestod af to sammenkoblede moduler, som begge selv bestod af to sammenkoblede moduler. /Kommandomodulet/ (Command Module, CM) var under det meste af missionen koblet sammen med /servicemodulet/ (Service Module, SM) og disse to moduler benævntes under et /kommando-service-modulet/ (Command-Service Module, CSM). /Månemodulet/ (Lunar Module, LM) bestod selv af to trin: nedstigningstrinet (Descent Stage) nederst, og opstigningstrinet (Ascent Stage) øverst. /I CSM (t.v.) var kun CM, den øverste, kegleformede del, tryksat, og astronauterne havde ikke adgang til SM, den nederste, cylindriske del. I LM (t.h.) havde astronauterne også kun adgang til den øverste halvdel; “Descent Stage”-trinet (nederst) blev stående tilbage på Månen. (Illustration: NASA)/ Apollo-rumskibet sendtes af sted med Saturn V-raketten . Apollo-programmet omfattede i alt 11 bemandede rummissioner, plus en enkelt, hvor besætningen omkom under en test i forbindelse med træningen. På de sidste tre månelandinger, Apollo 15, 16 og 17, medbragte astronauterne en elektrisk månebil, drevet af batterier, som tillod astronauterne at udforske større områder af overfladen end ellers. Da astronauterne rejste hjem, efterlod de månebilerne på overfladen. Da astronauterne på Apollo 17 steg op fra Månens overflade, fjernstyrede en tekniker på Jorden et kamera, som var anbragt på månebilen, så opstigningen fra Månen blev transmitteret til Jorden. Efter den sidste månelanding, Apollo 17, blev CSM anvendt til fire bemandede missioner: tre gange i løbet af 1973-1974 blev tre astronauter sendt op til den amerikanske rumstation Skylab , og en enkelt gang, i 1975, blev tre astronauter sendt op for at dokke med et sovjetisk Soyuz -fartøj i forbindelse med Apollo Soyuz Test Project . *Link:* http://spaceflight.nasa.gov/history/apollo/index.html /Apollo 16 forlader Jorden 16. april 1972/ /Besætningen på Apollo 11, fra venstre: Neil Armstrong, Michael Collins og Edwin Aldrin/ /En af Apollo 11-astronauterne sætter sit fodaftryk i månestøvet/ /Et af verdenshistoriens mest berømte fotografier – Edwin Aldrin på Månen under Apollo 11-missionen/ /Eugene Cernan ved månebilen under Apollo 17/ /James Irwin gør honnør med månelanderen og månebilen i baggrunden under Apollo 15/ /Apollo 16 lander i Stillehavet 27. april 1972/ Apollo 1 *Besætning* Virgil I. “Gus” Grissom Edward White Roger Chaffee 27. januar 1967 omkom hele besætningen ved en brand under en test på affyringsrampen. Apollo 7 *Besætning* Walter Schirra Donn Eisele Walt Cunningham *Formål* Test af kommando-service-modulet i jordkredsløb *Opsendt* 11. oktober 1968 *Landing* 22. oktober 1968 Apollo 8 *Besætning* Frank Borman James Lovell William Anders *Formål* Test af kommando-service-modulet i kredsløb om Månen *Opsendt* 21. december 1968 *Landing* 27. december 1968 Apollo 9 *Besætning* James McDivitt David Scott Russell “Rusty” Schweickart *Formål* Test af månelandermodulet i jordkredsløb *Opsendt* 3. marts 1969 *Landing* 13. marts 1969 Apollo 10 *Besætning* Eugene Cernan John Young Thomas Stafford *Formål* Test af månelandermodulet i kredsløb om Månen *Opsendt* 18. maj 1969 *Landing* 26. maj 1969 Apollo 11 *Besætning* Neil Armstrong Edwin “Buzz” Aldrin Michael Collins *Formål* Første bemandede landing på Månens overflade (Stilhedens Hav) *Opsendt* 16. juli 1969 *Landing på Månen* 20. juli 1969 *Afgang fra Månen* 21. juli 1969 *Landing på Jorden* 24. juli 1969 Apollo 12 *Besætning* Charles Conrad Richard Gordon Alan Bean *Formål* Landing i Stormenes Hav *Opsendt* 14. november 1969 *Landing på Månen* 19. november 1969 *Afgang fra Månen* 20. november 1969 *Landing på Jorden* 24. november 1969 Apollo 13 *Besætning* James Lovell John Swigert Fred Haise *Formål* Landing i Fra Mauro *Opsendt* 11. april 1970 13. april 1970 eksploderede en ilttank ombord, og landing på Månen måtte opgives *Landing* 17. april 1970 Apollo 14 *Besætning* Alan B. Shepard Stuart A. Roosa Edgar D. Mitchell *Formål* Landing i Fra Mauro *Opsendt* 31. januar 1971 *Landing på Månen* 5. februar 1971 *Afgang fra Månen* 6. februar 1971 *Landing på Jorden* 9. februar 1971 Apollo 15 *Besætning* David R. Scott James B. Irwin Alfred M. Worden *Formål* Landing i Hadley-Apeninnerne *Opsendt* 26. juli 1971 *Landing på Månen* 30. juli 1971 *Afgang fra Månen* 2. august 1971 *Landing på Jorden* 7. august 1971 Apollo 16 *Besætning* John Young Thomas Mattingly Charles Duke *Formål* Landing på Descartes-højsletten *Opsendt* 16. april 1972 *Landing på Månen* 20. april 1972 *Afgang fra Månen* 23. april 1972 *Landing på Jorden* 27. april 1972 Apollo 17 *Besætning* Eugene Cernan Ronald Evans Harrison Schmitt *Formål* Landing i Taurus-Littrow-området *Opsendt* 7. december 1972 *Landing på Månen* 11. december 1972 *Afgang fra Månen* 14. december 1972 *Landing på Jorden* 19. december 1972 Apollo 8 /Denne side er sidst opdateret 12. maj 2005/ webmaster@rumfart.dk <mailto:webmaster@rumfart.dk>