Home » Faktasider » Planetforskning » Neptun

Neptun

Kredser om: Solen
Halve Storakse: 4504400000000 km
Masse: 1.02E+26 kg
Radius: 24622 km
Omløbstid: 60182 dage
Rotationstid: 16.1 timer
Tyngdekraft: 11.15 m/s^2

Planeten Neptun blev opdaget 23. september 1846 af Johan Galle og Heinrich D’Arrest efter en længere proces, hvor man havde observeret banen for Uranus, der blev opdaget i 1781.  der var flere forsøg på at beregne positionen for den nye planet.  Der kørte en debat i mange år om hvem, der egentlig opdagede Neptun.  Neptun er opkaldt efter den gudom for havet(egentlig også en flodgud) i den romerske mytologi.

.Neptun kredser om Solen i en næsten cirkulær bane med excentricitet 0,009 og med en middelafstand på 4,5 milliarder kilometer – eller 30 astronomiske enheder.  Neptun bruger omkring 165 år på at komme en gang rundt om Solen.  Neptun roterer om sig selv i løbet af 18 timer og rotationsaksen hælder 28 grader i forhold vinkelret på baneplanet.  Det er næsten det samme som Jorden(23 grader), til gengæld har Neptun et magnetfelt, der hælder 50 grader i forhold til rotationsaksen.  Neptun har en ækvatorradius på 24764 kilometer og en polradius på 24341 kilometer.  Neptuns baneplan hælder 1,77 grader med ekliptika.  med en tæthed på 1,77 gange vands massefylde er Neptun lidt mindre, men lidt tungere end Uranus. Neptun vejer det samme som 17 jordkloder.

Neptun har en stor måne Triton med en diameter på 2720 kilometer – lidt mindre end Jordens måne.  Triton er speciel på flere punkter: Det er den eneste lidt større måne, der kredser om sin planet den modsatte retning af Neptuns egenrotation.  Saturns måne Titan har en tæt atmosfære, Triton har en tynd atmosfære.  Triton er således en af kun to måner, der har egen atmosfære.  udover den store Måne, så har Neptun flere mindre måner.  Neptun har desuden nogle tynde ringe, der er specielle ved ikke at være lige tykke hele vejen rundt.

Neptun har kun haft besøg af en rumsonde – nemlig Voyager 2, der passerede Neptun den 25. august 1989.  Neptun er en blå gas-planet, hvor det mest markante er en meget stor storm.  Voyager 2 opdagede en række forskellige forhold vedrørende Neptun for eksempel flere små måner og geysere i månen Tritons tynde atmosfære.