Home » Faktasider » Planetforskning » Saturn

Saturn

Kredser om: Solen
Halve Storakse: 1429000000 km
Masse: 5.68E+26 kg
Radius: 58232 km
Omløbstid: 10759.2 dage
Rotationstid: 10.5 timer
Tyngdekraft: 10.44 m/s^2

Saturn er den fjerneste af de 5 klassiske planeter, der har været kendt siden oldtiden. Saturn er den næststørste planet og er opkaldt efter en høst og ordensgud fra den græsk_romerske mytologi.
Saturns middelafstand fra Solen er 1427 millioner kilometer eller 9,54 astronomiske enheder. Saturn har Solsystemets mest omfattende system af måner, heraf er dog kun en _ nemlig Titan større end Jordens måne. Saturn har en radius på cirka 55000 kilometer. Den roterer en gang i løbet af 10 timer og bruger 10760 døgn til et omløb om Solen – det svarer til 30 år.
Saturn har en meget stort ringsystem – så stort at det kan ses fra Jorden i kikkert og Saturn har derfor i 300-400 år været kendt som planeten med ringene. Der er over 1000 ringe rundt om Saturn, og i ringene findes flere såkaldte hyrdemåner.  I løbet af det 20. århundrede er der dog blevet opdaget ringe om de 3 andre store gasplaneter Jupiter, Uranus og Neptun.
Ringene består af mindre partikler fra støvkorn til mindre bjerge – hovedsagelig af vandis. Ringene kredser om Saturn i dens ækvatorplan. Ved ringenes yderkant kredser månerne Janus og Epimetheus i næsten samme bane, hvor de skiftevis synes at indhente hinanden.
Janus og Epimetheus udgør de inderste af et system af relativt store måner, der kredser om Saturn i næsten perfekte cirkler og med baneplaner, der hælder mindre en 1 til 2 grader imod Saturns ækvatorplan. Blandt disse måner har 5 en radius på mere en 500 kilometer, de hedder henholdsvis Mimas, Enceladus, Tethys, Dione, der alle kredser tættere på Saturn end den største af månerne nemlig Titan, der med sin radius på 5150 kilometer er en af de største måner i Solsystemet.  længere fra Saturn kredser månen Iapetus, der også er en stor måne.  derudover har Saturn en mængde mindre måner. der kredser om Saturn i dens ækvatorplan.
Saturns store måne Titan er den eneste måne i solsystemet med en tæt atmosfære – tættere end Jordens. Titans atmosfære består hovedsageligt af kvælstof – ligesom Jordens. Titan har et totalt skydække og på overfladen findes søer af flydende metan.
Udover månerne i Saturns ækvatorplan omkredses den af flere andre måner med større hældninger i forhold til Saturns ækvatorplan. Månen phoebe kredser som den enste større måne den modsatte vej rundt om Saturn end planetens egen rotationsretning.
Den første rumsonde, der nåede Saturn, var Pioneer 11, der blev opsendt den 5. April 1973, passerede Jupiter ved en af de første gravity-assist manøvre den 3. december 1974 og den nåede Saturn den 1. september 1979.
Den første rumsonde, der gik i bane om Saturn, var Cassini. Cassini blev opsendt den 15. Oktober 1997. Den nåede Saturn den 1. juli 2004. Cassini medførte en landingssonde kaldet Huygens, der landede på Saturns måne Titan den 14. januar 2005.  dette blev den første vellykkede landing på en måne om en anden planet end Jorden.  Huygens gav også billeder fra overfladen af Titan.
Saturn har en meget dyb atmosfære med skyer foroven og måske slet ingen fast overflade. Saturn har en vægtfylde mindre end vand og består sandsynligvis ligesom Jupiter hovedsageligt af brint og helium. Saturn har også et magnetfelt med tilhørende strålingsfelter.

Cassini har kredset om Saturn i flere år med gentagne forlængelser af missionen.  Det er blevet til radarbilleder af metan-søer på Titan, dynamiske fænomener på forskellige måner.  Cassini har afsløret en mængde detaljer om ringene.