Home » Faktasider » Rumsonder » Mars Express

Mars Express

Ansvarlig: ESA - european Space agency
Destination: Mars
Opsendt: 02 Jun 2003
Afsluttet: ---

I november 1998 godkendte ESAs komité for videnskabelige missioner planerne for Mars Express, og den 19. maj 1999 blev de nødvendige midler afsat, og Mars Express kunne dermed betragtes som på vej til virkeliggørelse. Den var planlagt til at koste omkring 150 millioner ECU. Opsendelsen skete den 2. juni 2003 med en Soyuz-Fregat-raket.

Mars Express er ESAs første mission til Mars, og deres første landingsmission til en anden planet. (Huygens-sonden landede på Saturns måne Titan, så denne mission gik til en planetmåne.). Sonden består af to dele: en omkredsningsdel, der skal gå i kredsløb om Mars, og en landingsdel, der medbringer et 60 kg tung sonde kaldet Beagle 2.  Beagle 2 skulle søge efter spor af liv på Mars. Naturligvis fordi Beagle 1 var et havopmålingskib, der i 1831-1836 foretog en jordomsejling. Ombord var en ung videnskabsmand ved navn Charles Darwin, som derved fik grundlaget for sin evolutionsteori. Beagle 2 bliver Storbritanniens bidrag.

En række af Mars Express’ instrumenter er genbrug fra Mars96, og Mars Express forventedes at blive den billigste marsmission nogensinde – senere marsmissioner har dog været endnu billigere. Omkredsningsmodulet er udrustet med et højopløsnings stereoskopisk farvekamera HRSC, som kan opløse detaljer ned til 10 meter, og altså i stereo og farver. Omkredsningsmodulet gik i en bane, der fører den over polerne, således at hele planeten kan fotograferes. Med en forventet varighed på op mod eller over et helt marsår vil mange topografiske detaljer kunne afsløres.

Omkredsningsmodulet er endvidere blive udrustet med et spektrometer i det synlige og nærinfrarøde område. Formålet med dette instrument er at få et globalt kendskab til mineralogien og molekylesammensætningen af overfladen. Instrumentet kaldes OMEGA. Omkredsningsmodulet er derudover blive udrustet med et specielt infrarødt spektrometer kaldet PFS, som skal studere temperaturfordelingen i den lavere del af marsatmosfæren. Et ultraviolet spektrometer kaldet SPICAM-UV skal bestemme molekylesammensætningen i atmosfæren. En radar kaldet MARSIS skal bestemme forekomsten af is og vand under marsoverfladen i ned til et par kilometers dybde. Et plasmamåleinstrument kaldet ASPERA skal bestemme forekomsten af ikkeladede atomer med høj hastighed i rummet omkring Mars og dermed studere ionosfæren om Mars. Endelig får omkredsningsmodulet et instrument MaRS til at bestemme overfladens dielektriske egenskaber og tyngdeanomalier.

Mars Express Beagle 2 var udstyret med forskellige instrumenter foruden en gravearm. Selve landeren var være udrustet med en gaskromatograf – et meget nøjagtigt måleinstrument til bestemmelse af små forekomster af specielle molekyler. Desuden er den blive udrustet med et Mössbauerspektrometer og røngtenspektrometre. Hertil kommer forskellige kameraer og et mikroskop. Beagle 2 havde en gravearm og landeren ville have mulighed for at modtage opgravede prøver til nærmere analyse. Beagle 2 skulle studere geologien og kemien på overfladen især med henblik på at finde spor af tidligere liv.

Selve sonden er et treaksestabiliseret design, og det var tanken, at den skulle foretage målinger i det interplanetære rum på vejen til Mars. Til retningstabiliteten bruges traditionelt raketbrændstof. Unægteligt et ambitiøst projekt.

Landingssonde Beagle 2 landede på Mars; men antennen foldede sig ikke ud og man hørte intet til sonden.  landingsmissionen mislykkedes dermed.

Omkredsningsdelen gik i bane om Mars den  25. december 2003 og har været i bane om Mars siden.  Mars Express har leveret en lang række billeder og andre forskningsresultater vedrørende overfladen og forholdene på Mars.
Mars Express
Opsendt: den 2. juni 2003
Raket: Soyuz/Fregat-raket
Sondens masse: 116 kg
Formål: Omkredsning og landing på Mars. (omkredningsmodul succes – landing fiasko)
Ankomst til Mars: den 19. december 2003.  in bane om Mars 25. december 2003.
Slut på missionen: –