Home » hubble

hubble

Hubble Space Telescope

Blandt astronomer har det været en ældgammel drøm at placere et stort teleskop udenfor Jordens atmosfære. Den 25. april 1990 blev drømmen til virkelighed, idet Hubble rumteleskopet blev opsendt denne dag. I første omgang blev det dog en skuffelse, da det viste sig at hovedspejlet havde en optisk fejl, som gjorde at det ikke havde bedre opløsning end mange jordbaserede teleskoper.

Udover problemet med fejl i optikken viste det sig at gyroerne, som skulle holde teleskopet stabilt, gik i stykker langt hurtigere end det var planlagt. Derfor måtte den første vedligeholdelsesmission fremskyndes. Den blev så opsendt 2. december 1993 og trods et meget presset program blev alle vedligeholdelses- og reparationsopgaverne gennemført. Siden da har Hubble rumteleskopet leveret en mængde billeder med den planlagte skarphed. F.eks. har det i 1995 fotograferet planeterne Mars, Jupiter, Saturn, Uranus, Neptun og Pluto. En række nye opdagelser er blevet gjort i den forbindelse: f.eks. har man opdaget at klimaet på Mars har ændret sig afgørende siden Viking-sonderne i 1970-erne foretog sine målinger.

 

Opsendelsen af Hubble rumteleskopet blev opsendt med rumfærgen Discovery i rumfærgemissionen STS-31, der startede 24. april 1990 og sluttede 29. april 1990.  Efter at have konstateret, at hovedspejlet var slebet til en forkert form, blev den første vedligeholdelsesmission STS-61 fremskyndet og den skete med rumfærgen Endeavour.  Opsendelsen skete 2. december 1993 og rumfærgen Endeavour landede igen 13. december 1993.  Efter denne reparationsmission levede Hubble op til forventningerne til et rumbaseret teleskop.

Der blev foretaget ydeligere vedligeholdelsesmissioner med rumfærger:  STS-82 med rumfærgen Discovery opsendt  den 11. februar 1997 og landede igen 21. februar 1997.  STS-103 opsendt 20. december 1999 med rumfærgen Atlantis, der landede igen 28. december 1997.  STS-109 med rumfærgen Columbia, der blev opsendt 1. marts 2002 og landede igen 12. marts 2002. sidste vedligeholdelsesmission var STS-125 med rumfærgen Atlantis, der blev opsendt 11. maj 2009 og landede 24. maj 2009.  Siden hen er rumfærge-systemet afviklet og der eksisterer ikke mere en kapacitet til yderligere reparationer af Hubble.  Hubble havde også tilknytning til rumfærgen Challenger. idet opsendelsen af Hubble oprindelig var programsat til at ske med Challenger; men Challenger forulykkede inden opsendelsen – 28. januar 1986.  Hubble har således tilknytning til alle (amerikanske) rumfærger.  Hubble er også det mest markante eksempel på et ubemandet system i rummet, der blev vedligeholdt og repareret.  Hubble vil beholde denne status i mange år fremover, da der ikke er planlagt et nyt opsendelsessystem med rumfærgernes kapacitet for vedligeholdelse og reparation i rummet.

Hubble er fortsat et velfungerende og betydningsfuldt astronomisk instrument, der står bag en lang række betydningsfulde undersøgelser og opdagelser i sin mere end 25-årige karriere.  Hubble kredser imidlertid om Jorden i en lav bane og ved hver vedligeholdelsesmission blev banen hævet.  på længere sigt betyder det, at Hubble vil falde ned; men der kan gå flere år endnu og indtil da vil det fortsat kunne levere betydningsfulde observationer og astronomiske opdagelser.

Der er skrevet flere artikler om rumteleskopet Hubble blandt andet i Dansk Rumfart: 14 og Dansk rumfart 18. Hubble omtales ofte som HST – Hubble Space Telescope.