Home » IAF (International Astronautical Federation)

IAF (International Astronautical Federation)

IAC2016_Web-banner_2015Sept(15)_draft1

Dansk Selskab for Rumfartsforskning har været medlem af  IAF siden 1951. International Austronautical Federation (IAF) er en ikke-statslig sammenslutning af nationale foreninger, institutioner og industrielle firmaer. Ved stiftelsen i 1950 havde IAF 11 medlemmer, men er idag oppe på over 300 medlemmer fra 66 lande. IAFs formål, som de fremgår af vedtægterne, er at fremme udviklingen af rumfartsvidenskaben til fredelige formål, at støtte udbredelsen af teknisk information, at stimulere offentlighedens interesse for rumfart ved hjælp af de vigtigste massemedier, at støtte astronautisk forskning, at sammenkalde kongresser og videnskabelige møder, og at samarbejde med andre organisationer indenfor alle aspekter af  natur-, tekniske og samfundsvidenskaber med relation til astronautikken og den fredelige udnyttelse af det ydre rum.

I 1960 stiftede IAF Det Internationale Astronautiske Akademi (IAA) https://www.iaaweb.org/ og Det Internationale Rumlovsinstitut (IISL) http://www.iislweb.org/ som arbejder tæt sammen med IAF, skønt de fungerer uafhængigt.

IAC kongressen

IAF arrangerer  i samarbejde med IAA og IISL hvert år en IAC (International Astronautisk Kongres) i et nyt land. Kongresprogrammet omhandler de opnåede fremskridt og de problemer, som de forskellige astronautiske retninger beskæftiger sig med. Proceedings (præsentationerne fra en IAC kongress) udgives hvert år, og artiklerne kan findes på IAFs hjemmeside, www.iafastro.com – hvor man også kan blive tilmeldt IAFs nyhedsbrev, der udkommer fire gange om året.

IAC blev i 1955 holdt i København. Under et af møderne fremlagde russiske videnskabsmænd for første gang deres planer om at opsende en ubemandet satellit, Sputnik. Der var dog ikke mange, som tog det alvorligt, og derfor kom opsendelsen af Sputnik i 1957 som en komplet overraskelse for de fleste.

IAFs forårsmøde holdes hvert år i Paris i marts måned. Her mødes alle komitéer og udvælger abstract til den næste IAC.

International Astronautical Federation
3-5 Rue Mario-Nikis,
75015 Paris, France
Telefon: +33 1 45 67 42 60
Telefax: +33 1 42 73 21 20

Yderligere oplysninger: Lykke Pedersen (kontaktperson til IAF), lykke@rumfart.dk