Home » mytologi

mytologi

Mytologiske navne i solsystemet

En række navne på planeter, måner og kratere har en mytologisk baggrund. Her er baggrunden for de vigtigste.

Merkur er navnet i den romerske mytologi på gudernes sendebud på grund af hans hurtighed. Merkur er også navnet på den inderste planet. I den græske mytologi hedder Merkur Hermes og han er gud for tyve, handelsfolk og kunstnere. Den største kendte struktur på Merkurs overflade hedder Caloris udfra det latinske ord for varme, calor. Der er givetvis også varmt, idet Merkur er den planet der er nærmest Solen. Generelt bliver strukturer på Merkurs overflade opkaldt efter digtere, malere eller komponister. Således hedder kraterne f.eks Holberg, Bach, Homer eller Goya.

Venus er navnet på planet nummer to regnet fra Solen. Venus er også navnet på den romerske kærlighedsgudinde. I den græske mytologi hedder hun Afrodite, der samtidig har givet navn til det største højland på overfladen af Venus, Afrodite Terra. Det andet store højland på Venus hedder Ishtar Terra efter den oldbabyloniske himmel-, kærligheds- og krigsgudinde Ishtar. Ishtar har sågar sat sig spor i biblen, hvor Esters bog (sandsynligvis) referer til Ishtar. De fleste strukturer på overfladen af Venus er opkaldt efter fremtrædende (afdøde) kvinder eller gudinder. Således Freya-bjergene efter den nordiske kærlighedsgudinde, eller Diana-slugten efter det romerske navn for jagtens gudinde Diana. Det er dog ikke helt konsekvent, idet der også er Maxwell-bjergene efter den skotske fysiker James Clerk Maxwell, der forenede de elektriske og magnetiske kræfter. Venus hedder på latin Venus og i genitiv veneris, og man kan på engelsk møde formen venerian, men den er fortrængt af den mere engelske form venusian. På dansk kan venusiansk anvendes som tillægsord, men er sjældent brugt.

Jorden kaldes normalt bare Jorden, men i videnskabelig sammenhæng bruges undertiden navnet Tellus efter det romerske navn for Jordens gudinde. Tellus hedder Gaia i den græske mytologi. Jorden hedder også Terra på latin, hvor det betyder land eller jord. Inspireret af dette bruges betegnelsen „terrestrisk” om jordiske forhold, f.eks. Jordens magnetfelt i modsætning til Jupiters magnetfelt. På engelsk bruges tilsvarende betegnelsen terrestrial.

Månens kratere er typisk opkaldt efter berømte videnskabsmænd, som f.eks. det store krater Tycho, opkaldt efter Tycho Brahe. De store lavlandsområder har dog fået misvisende navne som have; således landede den første bemandede ekspedition til Månen, Apollo 11, i Stilhedens hav. Måneprøverne viste dog, at området var mere vandfrit end nogen ørken på Jorden. På latin hedder Månen Luna og på grund heraf hedder det f.eks på engelsk lunar surface for &Månens overflade, selvom om Månen på engelsk hedder the Moon. På dansk bruges betegnelsen lunare også men mere sjældent i en sammensætning som det translunare rum om rummet hinsides Månen.

Den fjerde planet regnet fra Solen hedder Mars efter den romerske krigsgud. I den græske mytologi hedder samme gud Ares, og han har to følgesvende, Fobos (Phobos) og Deimos og det er navnet på de to måner om Mars. På græsk betyder Phobos og Deimos henholdsvis skræk (jvnf. fobi) og rædsel. Generelt bruges navne på kendte videnskabsmænd til strukturer, men der er undtagelser, som f.eks. Mariner-dalen (Valles Marineris på latin og engelsk), der er opkaldt efter Mariner-sonderne, der som de første tog nærbilleder af Marsoverfladen i 1965. Mars hedder på latin Mars og i genitiv martis, heraf udtryk martian surface for Marsoverfladen på engelsk. Ellers hedder Mars Mars på engelsk. På dansk kan marsiansk anvendes som tillægsord, men er sjældent brugt.

Asteroiderne fik i starten mytologiske navne. Ceres var indtil 2006 den største asteriode, og navnet på den romerske gudinde for korn. Ceres hedder Demeter i den græske mytologi og var Zeus’ søster. Pallas er navnet på den nu største asteroide og det er første del af navnet Pallas Athene i den græske mytologi, i den romerske hed hun Minerva, visdommens gudinde. Pallas Athene var datter af Zeus og blev født ud af hans pande. Juno er det romerske navn for Hera i den græske mytologi, der i den græske mytologi er gudinden gift med den øverste gud Zeus, og hans søster. Juno er også navnet på den tredje asteroide der blev opdaget. Vesta er navnet på den nu næststørste asteroide samt navnet på en romersk gudinde for hjemmets arne. Vesta hedder Hestia i den græske mytologi, og var også Zeus’ søster. Antallet af asteroider er nu kommet op over 18.000, og mængden af mytologiske navne er for længst sluppet op. Reglen er nu, at opdageren må navngive en ny asteroide med den restriktion, at det ikke må være efter opdageren selv. Således findes der en asteroide, der hedder Danmark, og en der hedder Holbæk.

Den største planet i solsystemet er opkaldt efter den øverste gud i den romerske mytologi nemlig Jupiter, som i den græske mytologi hedder Zeus. På latin er Jupiter et stærkt uregelmæssigt navneord, som i genitiv hedder jovis, heraf udtrykket jovian moons på engelsk for Jupiters måner. Ellers hedder Jupiter Jupiter på engelsk.

I 1610 opdagede Galileo fire måner om Jupiter. Galileo ville opkalde dem efter den lokale hersker, som var hans chef; men det blev istedet tyskeren Simon Marius, der gav dem de mytologiske navne, som bruges i dag. Simon opdagede månerne uafhængigt af Galileo, men det var til gengæld Galileo, der fik æren for opdagelsen. De fire store måner kaldes derfor undertiden de galilæiske måner. De fire måner fik navnene Io, Europa, Ganymedes og Callisto.

Io var den første præstinde for Hera (Juno) i Argos, der ligger det nordøstlige Peloponnes. Zeus (Jupiter) blev forelsket i hende. Io blev så forvandlet til en ko af Hera, som efterfølgende jagede hende til Ægypten. Io er således et af Jupiters mange sidespring.

Europa var en fønikisk kongedatter, som blev bortført af Jupiter i en tyrs skikkelse. Tyren svømmede fra Fønikien til Kreta, hvor den forvandlede sig til Jupiter. Europa og Jupiter fik børn, heriblandt kong Minos, som Kretas tidligste konger skulle stamme fra. Europa er ikke blot navnet på en måne om Jupiter, det er også navnet på asteroiden 52 Europa opdaget i 1858.

Ganymedes var en ung mand, der blev bortført af Zeus (Jupiter) i skikkelse af en ørn til Olympen. Her fungerede Ganymedes som gudernes mundskænk.

Callisto (den smukkeste/bedste) var en nymfe (ung kvinde) i gudinden Artemis’ (Dianas) følge. Callisto blev forført af Zeus (Jupiter) og fik sønnen Arkas. Som straf for at have brudt sit kyskhedsløfte blev Callisto forvandlet til en bjørn.

Amaltea er navnet på en mellemstor måne om Jupiter, og den kredser indenfor de fire store måner. Amaltea er samtidig navnet på den nymfe eller ged, der passede Zeus, da han var spæd.

Saturn (Kronos) er far til Jupiter. Saturn var både høstgud, gud for tiden og det ordnede univers. Saturn var gift med Rhea, som samtidig var hans søster. Kronos og Rhea fik blandt andet børnene Hades (Pluto) og Poseidon (Neptun). Kronos, Rhea og deres søskende gik i øvrigt under betegnelsen titaner. Derfor hedder den største måne om Saturn også Titan. Diverse saturnske måner er opkaldt efter titaner og de dødelige giganter.

Uranus (Uranos) var far til Saturn og gift med jordgudinden Gaia (Tellus).

Dværgplaneten Eris (tidligere kaldet Xenia) er opkaldt efter stridens gudinde, dværgplaneten Makemake er opkaldt efter Påskeøens hovedgud og dværgplaneten Haumea er opkaldt efter den hawaiianske gudinde for børnefødsler.