Home » sputnik

sputnik

Sputnik
(Sputnik 1)

Den 4. oktober 1957 opsendte det daværende Sovjetunionen verdens første satellit, Sputnik 1. Ordet “Sputnik” betyder på russisk rejsekammerat og nu også satellit. Opsendelsen af Sputnik 1 regnes normalt for rumalderens fødsel, selvom raketter tidligere havde sendt sonder op over atmosfæren. Men Sputnik var det første kunstige objekt, der gik i bane om Jorden.

Sputnik 1 blev opsendt med et sovjetisk interkontinentalt missil, der var testet flere gange i løbet af 1957. På et tidspunkt havde det været planen at opsende Sputnik den 17. september 1957 – den russiske rumfartspioner Tsiolkovskijs 100 års fødselsdag (han døde i 1935). Det lykkedes dog ikke at få raketten klar i tide.

Sputnik 1 blev opsendt med et missil, der nu normalt betegnes R-7, men har haft flere forskellige navne. De øvre trin er blevet skiftet ud, men ellers er det stort set det samme missil, der senere opsendte verdens første astronaut Yuri Gagarin og senere har været brugt i omtrent halvdelen af alle ubemandede og bemandede opsendelser. De nedre trin af vore dage Soyuz-raket er R-7 og de nedre trin af forsyningsfartøjerne Progress til den internationale rumstation er samme type.

Sputnik 1 vejede 83,6 kg og blev opsendt i en bane, der havde en maksimal højde over Jorden på 947 km og en mindste højde på 227 km. Banen hældte 69° i forhold til ækvator. Sputnik 1 faldt ned efter omkring 3 måneder på grund af den smule luftmodstand der trods alt er i 250 til 900 kilometers højde. Sputnik 1 medførte en radiosender og udstyr til at måle temperaturen ombord. Disse målinger gav dog ikke afgørende ny viden om Jordens omgivelser.

Anledningen til opsendelsen af satellitter i 1957 var det internationale geofysiske år, der løb fra 1. juli 1957 til den 13. december 1958. I løbet af det internationale geofysiske år blev en lang række forskningsprojekter i de arktiske områder iværksat. Således foretog Danmark en række meget nøjagtige målinger på Grønland af Jordens magnetfelt. Resultaterne såvel som forskeren der foretog målingerne forsvandt med Hans Hedtofts forlis.

Den amerikanske præsident Eisenhower bekendtgjorde den 1. juli 1955, at i forbindelse med det internationale geofysiske år ville USA opsende en kunstig jorddrabant eller satellit med en Vanguard-raket. Sovjetunionen havde også annonceret, at de ville opsende en kunstig satellit, men det var der ikke mange udenfor Sovjetunionen, der troede på. Da det så skete blev der stor opstandelse i USA. USA følte sig ydmyget ved at være blevet overgået af Sovjetunionen på et så teknisk avanceret område. Men det var ikke den eneste grund.

R-7-missilet som opsendte Sputnik 1 var konstrueret af Sergej Koroljov som et millitært missil til at sende brintbomber imod USA. Sputnik 1 demonstrerede at Sovjetunionen kunne dette og det chokerede offentligheden i USA. I to verdenskrige havde Atlanterhavet beskyttet USA imod direkte angreb; men nu var USA sårbart. Sputnik 1 havde derfor sin andel i at udgifterne til forsvaret voksede kraftigt i USA i 1960’erne. Præsident Eisenhower havde ellers forsøgt at begrænse forsvarsudgifterne.

Sergej Koroljov var meget interesseret i rumfart og det var ikke mindst via hans initiativ at R-7 blev en opsendelsesraket for satellitter. Sovjetunionens ledelse var ikke specielt opsat på rumfart; men da det viste sig at have en stor propagandaværdi, blev de overbevist om nytten af rumfart. Som millitært missil fik R-7 en kort karriere, idet den allerede blev udfaset som forældet midt i 1960’erne. Som rumraket er R-7 siden hen blev brugt utallige gange ikke mindst til alle sovjetunionens bemandede opsendelser og senere til alle Ruslands bemandede opsendelser.

Denne side er sidst opdateret 10. august 2005
webmaster@rumfart.dk