Mars i videnskabens historie
Mars har spillet en betydelig rolle ved flere videnskabelige milepæle i historien. Det var Tycho Brahes målinger af planeten Mars, der dannede grundlaget for Keplers opstilling af sine love for planeters baner. I midten af 1600-tallet bestemtes afstanden til Mars og dermed Solsystemets størrelse ved at bestemme den nøjagtige retning til bestemte landskaber på Mars fra henholdsvis Paris og Cayenne. Herved lykkedes det at bestemme den korrekte afstand til Mars indenfor 10%, hvilket var den første måling af Solsystemets størrelse, der ikke var størrelsesordener forkert. I disse år bruges klimaet på Mars som en kontrol af modellerne for Jordens klima, idet Mars er det nærmeste man kommer til at have en anden klode med et klima som Jordens. Danske forskere deltager i denne udforskning af Mars klima nu og i fortiden.
Mars i rumfartens historie
Den første vellykkede sonde til Mars var Mariner 4, der fløj forbi Mars den 15. juli 1965. Den sovjetiske sonde Mars 2 sendte 27. november 1971 den første menneskeskabte genstand ned på marsoverfladen. Det var dog blot en vimpel. Det var først med sonderne Viking 1 og 2, der
landede henholdvis den 20. juli 1976 og den 3. september 1976, at man fik adgang til gode billeder fra marsoverfladen.
Mars og søgen efter liv udenfor Jorden
Den første in-situ eftersøgning efter liv udenfor Jorden foretoges af Viking 1 og 2. Resultatet var ikke nogen klar indikation af liv på Mars, og blev tolket som, at der næppe er liv på marsoverfladen. Viking-sondernes forsøg bliver dog næppe de sidste. Et af hovedformålene med 1990'ernes mange sonder til Mars er søgen efter liv udenfor Jorden.
Vand på marsoverfladen
Der er ikke flydende vand på marsoverfladen idag, men blandt andet ved hjælp af data indsamlet ved hjælp af rumsonden Mars Pathfinder, der landede på Mars den 4. juli 1997, er det lykkedes at fastslå, at der har
været store mængder flydende vand på overfladen af Mars engang i fortiden. Danske magneter på Mars Pathfinder spillede en vigtig rolle i denne sammenhæng. Mars Pathfinder fungerede 3 måneder på Mars imod forventet 1 måned.
Klima og topografi på Mars
Rumsonderne Mars Global Surveyor og Mars Climate Orbiter gik i bane om Mars henholdvis marts 1999 og september 1999. Den første til at bestemme marstopografien, den anden for at studere klimaet på Mars gennem et helt marsår på 687 jordiske døgn eller 669 marsdøgn. Mars Climate Orbiter gik dog tabt, da den skulle indsættes i kredsløb om Mars.
Mars Polar lander
Mars Polar Lander skulle have landet nær Mars' sydpol i december 1999 med blandt andet danske magneter ombord til måling af magnetiske egenskaber ved støvet. Sonden skulle også have udforsket fortidens klima på Mars, men kontakten til sonden gik tabt under landingen.
Danske forskere i marsprojekter
Der er en række danske forskere indvolveret i udforskningen af Mars. Der er en gruppe på Ørsted Laboratoriet på H.C. Ørsted Instuttet, der laver magneter til bestemmelse af de magnetiske egenskaber ved støvet på Mars. Der er en gruppe på DMI/Risø der arbejder med meteorologiske målinger fra såvel Viking-sonderne som Mars Pathfinder.
Astrometri
En vigtig gren af astronomien handler om udmåling af stjernernes position på himlen og deres afstande. Den græske astronom Hipparcos (ca. 190 til 125 f.v.t.) har givet navn til satellitten Hipparcos, der blev opsendt den 8. august 1989, og afsluttede sine målinger 15. august 1993. Denne opmåling af stjernehimlen har resulteret i et katalog, som allerede har givet
anledning til en række astronomiske nyopdagelser og løst gamle gåder. Den 20. maj 1999 fik en række nøglepersoner i projektet en medalje af ESA, nemlig Jean Kovalevsky og Catherine Turon fra Frankrig, Lennart Lindegren fra Sverige og Erik Høg fra Danmark. En efterfølger til Hipparcos kaldet GAIA er vedtaget som hjørnestensmission i ESAs Scienceprogram.
Rumteleskoper
HST eller Hubble Space Telescope blev opsendt den 24. april 1990 og har siden været besøgt af flere reparationsmissioner, som udover at udskifte nedslidte eller ødelagte dele, også har opgraderet teleskopet på flere punkter. Selvom rumteleskopet forventes at fungere mange år endnu, er afløseren allerede under udarbejdelse i form af Next Generation Space
Teleskope (NGST, nu James Webb Space Telescope, JWST), som skal sendes ud et af Lagrange-punkterne for Jordens bane om Solen.
Gammaglimt
Dansk Rumforskningsinstitut har gennem mange år været stærkt involveret i røngtenastronomi både med hensyn til at bygge udstyr og med hensyn til at fortolke observationerne. En af gåderne har været kortvarige glimt i gammaområdet.
Solen og klimaet
Danske forskere er også involveret i udforskningen af Solen og Jordens klima. Bl.a. har danske forskere fremsat en teori om en forbindelse mellem Solens magnetfelt og klimasvingninger på Jorden.
Denne side er sidst opdateret 9. april 2003