Merkur
Merkur er en af de 5 klassiske planeter, der har været kendt siden oldtiden.
Merkur er opkaldt efter gudernes sendebud i den græske mytologi. Med en
middelradius på kun 2.439 km er Merkur den næstmindste planet – kun Pluto er
mindre. Faktisk har Merkur mindre volumen en den største måne, Ganymedes; til
gengæld vejer Merkur mere end dobbelt så meget som Ganymedes. Merkur har
således en høj massefylde: 5,4 g/cm3, dvs. næsten lige så meget
som Jorden.
Merkurs middelafstand til Solen er 58 millioner kilometer eller 0,387 astronomiske enheder. Merkur er dermed den planet, der er nærmest Solen. Merkurs bane har haft betydning for fremkomsten af relativitetsteorien. Den første og hidtil eneste rumsonde til Merkur var Mariner 10. Før denne rumsonde var hverken overfladedetaljer eller rotationsperiode kendt for Merkur. Mariner 10 skrev endvidere historie ved at være den første interplanetariske rumsonde, der lavede en gravity assist-manøvre, den første til at besøge mere end en planet (udover Jorden), og den første til at nå en planet længere væk end de to nærmeste, Mars og Venus. Mariner 10 blev opsendt 3. november 1973, 5. februar 1974 passerede den Venus, og den nåede Merkur første gang 29. marts 1974. 21. september 1974 og 16. marts 1975 kunne Mariner 10 atter sende billeder og målinger ned fra Merkur. Mariner 10 passerer stadig Merkur, men fungerer ikke mere.
Merkur bruger 88 døgn til at fuldføre et omløb om Solen i forhold til stjernerne, og den roterer i løbet af 58,6 døgn om sig selv. Rotationsaksen er vinkelret på baneplanet. Merkur har ingen måner og ingen atmosfære. En stor del af Merkurs overflade er fotograferet af Mariner 10. Guden Merkur i den græske mytologi var, udover at være gudernes sendebud, også gud for tyve, handelsfolk, teknikere og kunstere. Kraterne på Merkur er derfor opkaldt efter forfattere og komponister. En af de mest markante strukturer er dog Caloris, som er en større sænkning, der ofte har Solen stående i zenit. Der eksisterer teorier om et område dækket af is, fordi man har haft nogle ellers svært forståelige radarreflektioner fra Jorden.
En rumsonde, der skulle gå i kredsløb om Merkur, har været kandidat til at komme med i ESAs HORIZON 2000 program. Den blev dog ikke udvalgt.
Denne side er sidst opdateret 13. marts 2003