Kometer
Kometer har været iagttaget siden oldtiden, men de blev i oldtiden ikke altid opfattet som himmellegmer. I 1577 målte Tycho Brahe dog afstanden til en komet, som var længere væk end Månen, og dermed at den syntes at bevæge sig igennem de sfærer af krystalglas, som man troede holdt planeterne på plads. Kometer var dermed definitivt blevet himmellegemer.
En særlig berømt komet er Halleys komet. Det var den første komet, hvis bane blev beregnet ved hjælp af Newtons tyngdelov, og kom dermed til at levere et bevis for, at denne teori også gælder kometer. Ved sin tilbagekomst i 1986 blev Halleys komet mødt af ikke mindre end fem rumsonder: Giotto (ESA), Vega 1 og 2 (Sovjet), Sakigeke (Japan) og Suisei (Japan).
Halleys komet er dog ikke den første komet, der er blevet besøgt af en rumsonde. Det var ICE (International Cometary Explorer), der 11. september 1985 passerede kometen Giacobini-Zinner. Komet Shoemaker-Levy 9 styrtede i juli 1994 ned på Jupiter, hvorved vores viden om skyerne på Jupiter øgedes væsentligt – ikke mindst fordi rumsonden Galileo befandt sig gunstigt for observation af nedslaget.
Kometer er snavsede isbjerge, der, når de nærmer sig Solen, bliver opvarmet, således at kometen bliver omgivet af en kolossal sky af gas og småpartikler. Småpartiklerne bliver blæst væk af solvinden og kommer dermed til at danne en hale.
Denne side er sidst opdateret 10. marts 2003