
Hvis du vil sikre dig en plads til den årlige rumkonference i Aalborg, skal du tilmelde dig senest 12. september 2025. Konferencen afholdes den 20.–21. oktober i Musikkens Hus og samler Europas skarpeste hjerner inden for rumfart, teknologi, sikkerhed og bæredygtighed.
Konferencens målgrupper er:
- Industrieksperter og virksomheder med interesse i rumteknologi og satellitkommunikation
- Startups og scale-ups der vil ind i rumsektoren
- Forskere og universitetsstuderende med fokus på rumforskning og innovation
- Policymakers og offentlige myndigheder der arbejder med rumstrategi og regulering
Der vil være forskellige muligheder på konferencen:
- Mød astronaut Andreas Mogensen og topfolk fra ESA og EU’s rumprogram
- Få indblik i Europas fremtidige rumstrategier og kommercialisering
- Netværk med nøgleaktører fra hele kontinentet
- Deltag i debatter om sikkerhed, bæredygtighed og autonomi i rummet
Pladserne er begrænsede og udvælges efter målgruppe. Info og tilmelding: https://www.space2025.aau.dk