Home » Faktasider » Bemandet Rumfart » Mir » MIR-modul Kvant-1

MIR-modul Kvant-1

Kvant-1 kom op den 9. april 1987 som det første laboratorium der kom op, og sad for enden af hovedmodulet . Det var hovedsageligt udstyret med astrofysiske og astronomiske måleinstrumenter. Modulet var delt op i to sektioner: én under tryk og en ydre instrumentsektion. Det krævede flere forsøg og en rumvandring af astronauterne Yuri Romanenko og Alexander Laveikin i 1987 inden det lykkedes at tilkoble modulet. De to måtte først fjerne et stykke plastic, som havde sat sig fast i sammenkoblingsporten. Instrumenterne i Kvant-1 har bl.a været brugt til at observere galakser, kvasarer, neutronstjerner og undersøge deres elektromagnetiske spektrum og røntgenstråling. Modulet har endvidere været brugt til klargøring af biologiske eksperimenter. I den frie ende af Kvant-1 sidder en port til automatiske sammenkoblinger med Progress-M og Soyuz-TM transportfartøjerne. Denne port var udstyret med et automatisk påfyldningssystem, således at luft, ilt, brint, nitrogen og vand kunne pumpes automatisk over i Mir fra Progress-M fartøjerne. Kvant-1 *Kvant-1 – forklaring* 1. Sammenkoblingsenhed 2. Sammenkoblingsradaren ILGA 3. Laboratoriebænk 4. Mellemkammer 5. Passiv sammenkoblingenhed 6. Optisk vindue 7. Videnskabeligt udstyr 8. Sammenkoblingsystemet KURS 9. Elektron-magnetometer 10. Ultraviolet teleskop GLAZAR 11. Gasspektrometer SIREN 12. PULSAR-sender 13. Kontrolstation for videnskabelig udstyr 14. Kontrolsystem for modulet 15. Gyroskoper 16. Retningsorienteringssystem 17. Luftsluse til videnskabeligt udstyr 18. Udstyr til observation og fotografering af Jorden Moduldata: *Opsendelse:* 31. marts 1987 *Tilkoblet:* 4. april 1987 *Raket:* Proton K *Rumcenter:* Baikonur *Længde:* 5,8 m *Masse:* 11050 kg *Max. diameter* 4,15 m *Volumen:* 40 m^3 *Antal solpaneler:* 0 (0 m^2 ) *Effekt fra solpaneler:* 0 kW /Denne side er sidst opdateret 16. maj 2002/ webmaster@rumfart.dk <mailto:webmaster@rumfart.dk>