Historien bag Dansk Selskab for Rumfartsforskning
Starten i 1949
Den 20. september 1949 blev Dansk Selskab for Rumfartsforskning grundlagt som et af de få meget tidlige europæiske selskaber for rumforskning. Tidligere i 1933 var BIS – British Interplanetary Society grundlagt. BIS har eksisteret uafbrudt lige siden. I Tyskland var VfR – Verein für Raumschiffs-fahrt (forening for rumskibsfart) blevet grundlagt 5. Juni 1928. VfR havde prominente medlemmer såsom Hermann Obert og Wernher von Braun. VfR blev dog opløst efter få år.
Det hele startede i 1948, hvor Erling Buch Andersen havde en annonce i fagpressen den 4. december 1948. Det første til en stiftende generalforsamling i Rosenborggade, hvor 12 personer stiftede Dansk Selskab for Rumfartsforskning. Det havde flere alternative navne: Dansk Astronautisk Forening samt Dansk Interplanetarisk Selskab. Erling Buch Andersen blev selskabets første formand.
Selskabet arbejdede med at udbrede kendskabet til rumfart. Blandt andet skrev Erling Buch Andersen en artikelserie i det hedengangne videnskabstidsskrift ‘Vor viden’ om rumfart i 1950erne.
International Astronautical Federation (IAF) fra 1951
Men den mest bemærkelsesværdige indsats drejede sig om grundlæggelsen af International Astronautical Federation (IAF) i 1951. Det var interplanetariske selskaber fra 9 lande, der på et stiftende møde i London 1951 stiftede IAF – International Astronautical Federation. Kort efter gik Dansk Selskab for Rumfartsforskning i gang med at planlægge en IAF-kongres i København. Den blev afholdt i 1955 i København.
Det internationale geofysiske år blev afholdt 1. juli 1957 til 31. december 1958. USAs daværende præsident havde annonceret, at USA ville opsende den første kunstige drabant kaldet en satellit som led i det geofysiske års forskningsaktiviteter; det såkaldte Vanguard-projekt. På IAF-kongressen 1955 i København annoncerede den sovjetiske repræsentant, at sådan en satellit ville Sovjetunionen også opsende.
Den sovjetiske repræsentants udtalelse var der ikke mange, der bemærkede, fordi overdrevne annonceringer var almindelige under den del af den kolde krig. Det er også uklart, om den sovjetiske repræsentant havde opbakning hjemmefra. Da så Sovjetunionen rent faktisk opsendte den første satellit Sputnik 1, kom det som et kæmpe chok i Vesteuropa og USA.
I dag afholder IAF verdens største rumkongres hvert år ved navn International Astronautical Congress (IAC), som i 2026 afholdes i Tyrkiet.
En ny generation fra 1984: Initiativer til udstillinger og arrangementer
I september/oktober 1984 havde systemprogrammør Morten Olsen en annonce i tidsskriftet “Astronomi og Rumfart” om at stifte et selskab med navnet Dansk Selskab for Rumfartsteknik. Annoncen var indrykket sammen med en videnskabsjournalist Jens-Jørgen Kjærgaard. Morten Olsen vidste ikke, at et sådant selskab allerede eksisterede. Men Asger Lundbak gjorde Morten Olsen opmærksom på, at et sådant selskab allerede eksisterede. Morten Olsen kom med i bestyrelsesarbejdet, og i 1987 blev han ny formand. Selskabet havde skiftet navn til Dansk Astronautisk Forening, men det blev senere ændret tilbage til Dansk Selskab for Rumfartsforskning.
Morten Olsen var primus motor i en række store arrangementer. I 1989 fyldte selskabet 40 år, og Morten Olsen lavede et arrangement med en serie rumfartsrelaterede foredrag den 20. september 1989 på H.C. Ørsted instituttet med tilhørende reception. Pengene til en omfattende annoncering af mødet og receptionen havde Morten samlet ind på et par dage, kun udrustet med et skrivebord og en telefon. Han var en person, der kunne skaffe sig forbindelser både i universitetsverdenen og i industrien.
I 1989 arrangerede Morten Olsen endvidere et besøg af kosmonaut Georgi Grechko, den hidtil mest erfarne astronaut, der har besøgt Danmark. Danmarks Meteorologiske Institut stod som officiel modtager.
I 1990 blev det første kvindelige bestyrelsesmedlem, civilingeniør Kirsten Daugaard, valgt ind i bestyrelsen.
Den 13. marts 1991 arrangerede DSRs formand Morten Olsen rumfartsdagen ’Rumfart 91’ i anledning af, at det var fem år siden, rumsonden Giotto havde fotograferet kometen Halley. Det var et stort arrangement, der foregik både på DTU og H.C. Ørsted-instituttet. Der var både foredrag og udstilling fra rumfartsfirmaer.
Med Morten Olsen som ny formand kom der flere unge aktive nye bestyrelsesmedlemmer. Et af dem var Bjarne M. Johansen, der blev valgt som ny og senere mangeårig sekretær. Udover en lang række opgaver som sekretær var han også aktiv med at skrive artikler til Dansk Rumfart, arrangere møder, og han var primus motor i Dansk Selskab for Rumfartsforsknings udstilling, der blev vist på forskellige folkebiblioteker 1993-199
Et andet bestyrelsesmedlem, der kom ind samtidig som Morten Olsen, var Thomas Andersen, der først blev næstformand og senere formand. Som formand arrangerede han også store arrangementer. Den 27. februar 1996 arrangerede selskabet et besøg af astronauten Thomas Reiter.
Den 20. september 1999 afholdtes et stort arrangement i anledning af 50-året for selskabets grundlæggelse. Ved den lejlighed kom astronaut Yvonne Cagle på besøg.
Magasinet ’Dansk Rumfart’ fra 1989
I 1989 udkom det første nummer af magasinet “Dansk Rumfart”.
Redaktøren var Thomas Axel Esbern Andersen, og han fortsatte som redaktør til og med nummer 56 i januar 2003. Nummer 57 havde Mikkel Gybel Jensen som redaktør. Nummer 58 havde Thim Andersen som redaktør. Nummer 59 havde Jesper Jørgensen som redaktør. Nummer 59 udkom december 2003 og var usædvanligt derved, at det blev udgivet i samarbejde med Selskab for Fremtidsforskning samt Initiativ for Innovation og Kreativitet. Derudover var formatet et andet end det sædvanlige. Jesper Jørgensen var uddannet psykolog og tilhørte dermed heller ikke den store gruppe af bestyrelsesmedlemmer, der enten var ingeniører, fysikere eller læger. Men han var meget aktiv i sin periode i bestyrelsen.
Nummer 60 havde Thim Andersen som redaktør, og det samme gjaldt til og med nummer 68. Frem til 2006 og nummer 65 var dansk rumfart kommet fire gange om året. Herefter kom det sjældnere. Nummer 69 og nummer 70 havde Steen Eiler Jørgensen som redaktør.
Fra nummer 71 og fremefter er Dansk Rumfart skiftet fra A5- til A4-format samt har Lykke Pedersen som redaktør.
Alle numre af ‘Dansk Rumfart’ kan ses her.
Dansk Selskab for Rumfartsforskning på nettet
1993: Dansk Selskab for Rumfartsforskning oprettede i 1993 et Bulletin Board (BBS), som Kasper D. Davidsen var sysop (bestyrer) for. Siden kunne kaldes over telefonnettet med et modem med en sendehastighed på mellem 0,0003 og 0,0096 megabit.
1996: I januar 1996 kom selskabet på World Wide Web, idet der blev oprettet en hjemmeside med den knap så fængende adresse: http://meyer.fys.ku.dk/~dmn/dsr/dsr.html
med David Niddam som webmaster. Denne hjemmeside lå dog på et unix-netværk på Københavns universitet og afhængig af David Niddams adgang til unix-netværket som studerende.
1998: I starten af 1998 fik selskabet så sit eget domæne-navn www.rumfart.dk og hjemmesiden blev flyttet. Ny webmaster blev Steen Eiler Jørgensen, hvilket han stadig er.
Æresmedlemmer af Dansk Selskab for Rumfartsforskning:
| Medlem | Beskrivelse | Udnævnt |
| Gunner Helstrøm | En af selskabets stiftere og mangeårig sekretær | 1988 |
| Asger Lundbak | Dansk ekspert i rumfart – lyttede til den første signaler fra Sputnik 1 i Rude Skov | 1989 |
| Erling Buch Andersen | Selskabets første formand og en af selskabets stiftere | 1990 |
| Georgi Grechko | Sovjetisk kosmonaut, der har opholdt sig på flere rumstationer. Besøgte Danmark i 1989 | 1990 |
| Preben Gudmandsen | Professor og ekspert i Jordobservation på Elektromagnetisk Institut (EMI) | 1995 |
| Morten E. Olsen | Formand for selskabet fra 1988-1995 | 1996 |
| Thomas Reiter | ESA-astronaut, der besøgte Danmark i 1997. Havde været ombord på rumstationen MIR | 1996 |
| Bjørn Franck Jørgensen | Tidl. direktør for Tycho Brahe Planetariet (Planetarium i København) | 2000 |
| Yvonne Cagle | NASA-astronaut, der besøgte Danmark ved selskabets 50 års jubilæum i 1999 | 2000 |
| Jens Martin Knudsen | Fysik-professor på KU. Flere eksperimenter på rumsonder til Mars | 2001 |
| Helle og Henrik Stub | Rumfartseksperter, der i mange år populariserede rumfartsstof | 2012 |
| Andreas Mogensen | Første danske astronaut i rummet | 2015 |
| Christian Rovsing | Har grundlagt og ledet flere rumfartsfirmaer. Medlem af Europa-Parlamentet og talsmand for rumfart | 2016 |
Formænd for Dansk Selskab for Rumfartsforskning:
| Navn | Titel | Periode |
| Morten E. Olsen | systemprogrammør | 1987-1995 |
| Thomas A. E. Andersen | civilingeniør og rumfartsprofessionel | 1996-2001 |
| Michael Lumholt | civilingeniør og rumfartsprofessionel | 2002-2005 |
| Steen Eiler Jørgensen | cand.scient. i fysik | 2006-2014 |
| Lykke Pedersen | cand.scient. i fysik | 2015-nu |
Fejring af 75 års jubilæum i 2024
Dansk Selskab for Rumfartsforsknings 75 års jubilæum i 2024 blev fejret på Experimentarium i Hellerup på selv jubilæumsdatoen den 20. september. Arrangementet blev støttet af Ellehammer Fonden og IDA Space. Forberedelserne til arrangementet omfattede design og produktion af logo-jubilæumsnåle, logo-muleposer samt folder med tidslinje med vigtige begivenheder indenfor rumfart siden 1949 som gaver til jubilæumsgæsterne. Programmet bestod af foredrag, middag samt udstilling af tidlige omtaler af rumfart i tidsskriftet Vor Viden og andre steder.
Dansk Selskab for Rumfartsforskning i dag
Bestyrelsen består i dag af personer med meget forskellige baggrunde fra kemi, økonomi, elektronik, astronomi, statskundskab og musik. Selskabet deltager i Space Society Commitee-møder under den årlige kongres International Astronautical Congress (IAC) og samt til forårsmødet i International Astronautical Federation (IAF).
Den danske ESA-astronaut Andreas Mogensen er æresmedlem af Dansk Selskab for Rumfartsforskning.
Dansk Selskab for Rumfartsforskning udgiver bladet Dansk Rumfart. Alle numre kan findes i digital version på rumfart.dk. Dansk Rumfart er det eneste magasin i Danmark, der udelukkende har fokus på rumfart og rumaktiviteter. Det distribueres til biblioteker i Grønland, Færøerne og Island. Numrene 80 og 81 af bladet havde fokus på de ti danske eksperimenter i den danske ESA-asytronaut Andreas Mogensens Huginn-mission og projektet “Rumrejsen”, som var et landsdækkende samarbejdsprojekt etableret i forbindelse med Huginn-missionen. Artiklen The Space Journey blev lavet til IAC 2024 og kan findes i IAFs digitale arkiv. Både “Rumrejsen”-projektet og udstillingen “rundt om Månen” har vist, at det er afgørende at etablere samarbejder med andre organisationer for at opnå de bedste resultater.
Relationer til andre organisationer
Dansk Selskab for Rumfartsforskning er en del af IAF – International Astronautical Federation, som det danske selskab var med til at stifte i 1955 på International Astronautical Congress (IAC) Polyteknisk Læreanstalt (nu Danmarks Tekniske Universitet – DTU), som dengang lå i København.
Dansk Selskab for Rumfartsforskning er derudover partner i Space Exploration Denmark, som består af partnere fra industri, universisteter, non-profit organisationer og enkeltpersoner, og som koordineres af Rumkontoret i Uddannelses- og Forskningsministeriet.
I november 2024 offentliggjorde Rumkontoret en ny 10-årig rumstrategi. Vi får se, hvordan Dansk Selskab for Rumfartsforskningkan bidrage til at berige det danske rumøkosystem ud fra de muligheder, som strategien baner vejen for gamle rumselskaber, der ikke kun er fortidens institutioner; de kan spille en aktiv rolle i det nuværende samfund. Selve deres eksistens minder os om, hvor langt vi er nået, og de kan fortsætte med at forbinde og inspirere mennesker i alle aldre til at skubbe grænserne for, hvad der er muligt.