Home » Woomera-basen

Woomera-basen

Woomera Australien ESA

Woomera var missilafprøvningsområde for England og senere for forløberen til ESA, ELDO. Rumcenteret på Woomera blev åbnet af England efter 2. Verdenskrig. Woomera blev valgt mellem en række steder, heriblandt et i Canada. Centeret blev åbnet den 1. april 1947 og kaldt Woomera, som betyder spydkaster. Byen Woomera blev først bygget sammen med centeret og har idag omkring 1.000 indbyggere. England opsendte sine Skylark, Black Knight, Jaguar og Falstaff-raketter herfra. Den første opsendelse fra rumcenteret blev foretaget den 7. september 1958 med en engelsk Black Knight-raket. /Affyringsrampe på Woomera/ Den 3. november 1961 blev centeret valgt til opsendelsessted for ELDOs raketter, hvorefter den første Europa -raket blev opsendt den 5. juni 1964. Australiens første satellit WRESAT blev opsendt herfra den 29. november 1967 med en amerikansk Redstone -raket. /WRESAT sendes op november 1967/ Woomera husede fra 1960 til midt i 70’erne en af NASAs radioantenner til Deep Space Network . Woomera er i dag en af kandidaterne til at huse opsendelsesramper for de private Kistler-raketter der er under bygning. /DSN-antennen i Woomera/ *Links:* homepage.powerup.com.au/~woomera/ www.astronautix.com/sites/woomera.htm Woomera *Land:* Australien (drives af har været brugt af førløberen til ESA, ELDO) *Position:* 31,10°S 136,80°Ø *Maksimal inklination:* 84,0° *Minimal Inklination:* 82,0° *Grundlagt:* 1. april 1947 *Rakettyper der opsendes:* Blue Streak, Black Arrow, Redstone *Hovedpunkter fra Woomeras historie* *Dato* 1. apr. 1947 Testafprøvningområdet blev oprette i en aftale mellem England og Australien. 24. apr. 1947 Navnet Woomera blev valgt for den nye by. 22. mar. 1949 Første missilopsendelse fra Woomera. 1. sep. 1957 Første Skylark-raket opsendt. *ELDOs Europa-opsendelser fra WOOMERA* *Raket* *Dato* *Kommentarer* F-1 5. jun. 1964 Kun 1. trin. Succes. F-2 20. okt. 1964 Kun 1. trin. Succes. F-3 22. mar. 1965 Kun 1. trin. Succes. F-4 24. maj 1966 Aktiv 1. trin med dummy 2. og 3. trin og satellit. Afbrudt efter 136 sekunder. F-5 13. nov. 1966 Aktiv 1. trin med dummy 2. og 3. trin og satellit. Succes. F-6/1 4. aug. 1967 Aktiv 1. og 2. trin med dummy 3. trin og satellit. 2. trin startede ikke. F-6/2 5. dec. 1967 Aktiv 1. og 2. trin med dummy 3. trin og satellit. 1. trin blev ikke kastet bort. F-7 30. nov. 1968 Alle trin aktive og med satellit. 3. trin eksploderede. F-8 3. jul. 1969 Alle trin aktive og med satellit. 3. trin eksploderede. F-9 12. jun. 1970 Alle trin aktive og med satellit. Raketten virkede, men satellitten kom ikke i bane. /Denne side er sidst opdateret 17. maj 2002/ webmaster@rumfart.dk <mailto:webmaster@rumfart.dk>