Home » Faktasider » Rumfartsteknologi » Titan-Raketten

Titan-Raketten

Titan-raketten I 1963 tog det amerikanske forsvar et nyt interkontinentalt missil i anvendelse, nemlig den såkaldte Titan II-raket, der vejede omkring 150 tons ved start. Det drejede sig om en totrinsraket med begge trin drevet af en blandingen hydrazin/dimethylhydrazin og kvælstoftetraoxid. Begge disse stoffer er flydende ved stuetemperatur og repræsenterer eksempler på flydende brændstoffer, der kan lagres. Bruger man flydende ilt eller fyldende brint skal brændstoffet påfyldes umiddelbart før opsendelsen. Flydende brændstoffer, der kan lagres, er som regel også hypergole, dvs. de antændes spontant, hvis de blandes. De er endvidere så giftige, at betjeningspersonalet, der fylder brændstof på raketten, må bære tætsluttende dragter – også selv om påfyldningen foregår i fri luft. Titan-raketten blev brugt til opsendelse af astronauter i forbindelse med Gemini-projektet midt i 1960erne. Titan-raketten var dog hverken den første, f.eks. var Atlas-raketten tidligere brugt til bemandede opsendelser i USA, eller den største, Saturn 5-raketterne var betydelig større. Den første større raket drevet af flydende ilt og flydende brint var den amerikanske Centaur-raket. Den første vellykkede opsendelse med et Centaur-trin som øverste trin skete i maj 1962, her var en Atlas-raket første trin. I en Titan III-version blev Centaur det øverste trin, og Titan-raketten fik to ekstra boostere hver, som bragte startvægten helt op på 650 tons. I 1975 skrev Titan III historie ved at opsende sonderne Viking 1 og 2 til Mars. Disse to sonder blev de to første vellykkede bløde landinger på Mars og i mere end 20 år var de ikke blot de eneste vellykkede landinger, de var også hovedkilden til information om forholdene på Mars. I 1977 skrev Titan III atter historie ved at opsende Voyager 1 og 2. Disse to sonder blev en milepæl i udforskningen af de store ydre planeter. Voyager 1 og 2 vil endvidere være hovedkilden til information om de to yderste af de ydre planeter i mange år fremover. Der er ikke planlagt nye missioner til hverken Uranus eller Neptun. Titan III har siden været anvendt til satellitopsender, men her er den blot på linje med Atlas- og Delta-raketterne. Det var endvidere Atlas-Centaur der opsendte Pioneer 10 i marts 1972. Pioneer 10 blev den første rumsonde, der forlod Solsystemet. Det var en Titan IVB/Centaur, der den 15. oktober 1997 sendte Cassini-rumsonden afsted mod Saturn.  Cassini-sonden medførte Huygens-landeren, der senere i 2004 landede på Saturns måne Titan, og dermed foretog den første vellykkede landing på en anden måne i Solsystemet end Jordens måne. Den sidste opsendelse med en titan-raket skete den 19. oktober 2005 fra Vandenbergbasen.  Dermed sluttede titan-rakettens historie indenfor rumfart, dens militære karriere sluttede allerede i 1980-erne.