Home » giotto

giotto

Giotto
Mission til Halleys komet

Komet Halley har været set mange gange gennem historien, idet den har en periode på cirka 76 år. I 1682 blev den set af den engelske astronom Halley, som senere i 1686 finansierede udgivelsen af Newtons banebrydende arbejde „Principia”, som indeholder den Newtonske udgave af tyngdeloven. Halley brugte siden samme tyngdelov til at vise at komet Halley var kommet igen flere gange i historien, og at den ville komme igen i 1759 og 1835. Senere udregninger forudså også dens genkomst i 1910 og 1986.

Ved genkomsten i 1986 blev fem rumsonder sendt op for at møde komet Halley. De to russiske Vega 1 og 2 blev opsendt henholdsvis den 15. december 1984 og 21. december 1984. De to japanske Sakigeke og Suisi henholdsvis 8. januar 1985 og 19. august 1985. Vega 1 passerede Halleys komet den 6. marts 1986, og Vega 2 den 9. marts 1986, begge i en afstand af 10.000 kilometer. Sakigeke passerede Halleys komet den 8. marts 1986 i en afstand af 5 millioner kilometer. Suisei passerede Halleys komet den 8. marts 1986 i en afstand af 200.000 kilometer.

Den 2. juli 1985 blev rumsonden Giotto opsendt med den sidste Ariane 1. Som noget nyt ville man prøve at genbruge første trin af Arianeraketten, som var udrustet med tre faldskærme. Der var imidlertid kun en af faldskærmene, der foldede sig ud, og selvom besætningen på opsamlingsskibet så raketten falde i havet, så kom de for sent til at bjerge rakettrinnet. Selve sonden kom dog planmæssigt afsted og passerede Halleys komet den 13. marts i en afstand lige under 600 kilometer.

Alle fem rumsonder mødte Halleys komet omkring samme tidspunkt, fordi det var på det tidspunkt hvor kometen passerede ekliptika. Halleys komet kredser ikke blot skævt i forhold til ekliptika, den bevæger sig også den modsatte vej rundt om Solen i forhold til planeterne og asteroiderne. Derfor var den relative hastighed mellem Giotto og Halleys komet ved mødet omkring 68 km/s. Giotto var da også udsrustet med et dobbelt støvskjold bestående af et ydre aluminiumsskjold på 1 mm suppleret med et indre med en tykkelse på over en centimeter.

Hovedformålet med Giotto var at tage nærbilleder af kometkernen. Til dette formål fungerede de russiske Vega-sonder som stifindere, der sendte præcise oplysninger om kometens position direkte til ESAs kontrolcenter. Giotto var udover et farvekamera udrustet med et magnetometer, måleudstyr for højenergiske partikler, optisk måleudstyr, plasmaanalyseudstyr, ionmassespektrometer, støvanslagsmåleudstyr og massespektromter.

Det lykkedes Giotto at tage nærbilleder af Halleys komets kerne inden rumsonden blev ramt af et mikroskopisk støvkorn, som smadrede farvekameraet – eller rettere: det spejl, som kameraet brugte til at få lys ind i selve kameraet. Flere andre af måleinstrumenterne blev også ødelagt ved passagen af kometen. Imidlertid viste det sig, at sonden havde nok brændstof til en udvidet mission. Den 2. april 1986 blev Giotto lukket ned i en hviletilstand. Den 19. februar 1990 blev den reaktiveret forud for en gravity assist-manøvre ved passage af Jorden. Ved denne passage fik sonden tilstrækkelig hastighedændring til at den kunne blive sendt imod komet Grigg-Skjellerup. Den 23. juli 1990 blev den lukket ned igen, for at blive aktiveret i maj 1992. Den 10. juli 1992 passerede rumsonden Giotto komet Grigg-Skjellerup, hvor den foretog en række målinger. Grigg-Skjellerup var meget anderledes end Halleys komet.

Efter mødet med Grigg-Skjellerup blev rumsonden lukket ned igen og man begyndte at diskutere muligheden for at udvide missionen yderligere. I 1999 ville sonden atter passere Jorden, men det viste sig at sonden havde for lidt brændstof tilbage. Den blev derfor ikke sendt imod endnu en komet.

Links:
http://sci.esa.int/home/giotto/index.cfm
http://nssdc.gsfc.nasa.gov/planetary/giotto.html
http://www.jpl.nasa.gov/stardust/comets/giotto.html