Home » Merkur

Merkur

Merkur er en af de 5 klassiske planeter, der har været kendt siden oldtiden.  Merkur er opkaldt efter gudernes sendebud i den græske mytologi. Den græske gudinde Hera havde et alternativt sendebud i form af gudinden Iris.

Kilde: NASA
Kilde: NASA

Med en middelradius på kun 2439 km er Merkur den mindste planet i Solsystemet.  Faktisk har Merkur mindre volumen en den største måne, Ganymedes, til gengæld vejer Merkur mere end dobbelt så meget som Ganymedes.  Merkur har en høj massefylde 5,4 g/cm næsten lige så meget som Jorden.

Merkurs middelafstand til Solen er 58 millioner kilometer eller 0,387 astronomiske enheder.  Merkur er dermed den planet der er nærmest Solen.   Merkurs bane om Solen udgøres af en ellipse med eccentritet på 0,2056 og banens plan hælder 7 grader i forhold til ekliptika, hvilket gør Merkur til den planet, der har den største hældning i forhold til ekliptika.

Merkurs bane har haft stor betydning for fremkomsten af Einsteins almene relativitetsteori.  Storaksen i Merkus bane om Solen drejer sig hvert århundrede 572 buesekunder eller 0,159 grader.  Af denne drejning kan 529 buesekunder eller forklares som perturbationer(forstyrrelser) fra planeterne Venus og Jorden.  De resterende 43 buesekunder (0,012 grader) var lidt af en gåde indtil den almene relativitetsteori forklarede bevægelsen.

Den første og hidtil eneste rumsonde til Merkur var Mariner 10.  Før denne rumsonde var hverken overfladedetaljer eller rotationsperiode kendt for Merkur.  Mariner 10 skrev endvidere historie ved at være den første interplanetære rumsonde der lavede een gravity assist manøvre, den første til at besøge mere end een planet udover Jorden og den første til at nå en planet længere væk end de to nærmeste Mars og Venus.   Mariner 10 blev opsendt 3. november 1973, 5 februar 1974 passerede den Venus og den nåede Merkur første gang 29. marts 1974.  21. september 1974 og 16. marts 1975 kunne Mariner 10 atter sende billeder og målinger ned fra Merkur. Mariner 10 passerer stadig Merkur, men fungerer ikke mere.

Merkur bruger 88 døgn til at fuldføre et omløb om Solen i forhold til stjernerne og den roterer i løbet af 58,6 døgn om sig selv.  Rotationsaksen er vinkelret på baneplanet.  Merkur har ingen måner og ingen atmosfære.

Cirka halvdelen af Merkurs overflade er fotograferet af Mariner 10.  Den 3.august 2004 opsendte NASA rumsonden Messenger med en delta-II-raket fra Cape Canaveral.  Efter 3 gravity-assist manøvre en ved Jorden 2. August 2005, 2 ved Venus 23. oktober 2006 og 4. juni 2007 nåede Messenger frem til Merkur  14. januar 2008.  Messenger passerede Merkur yderligere 2 gange, 6. oktober 2008 og 29. september 2009, før den 18. marts 2011 gik i bane om Merkur.

I bane om Merkur kortlagde Messenger Merkurs overflade, så vi i dag har kort over hele planeten.  Endvidere konstaterede Messenger, at Merkur har et svagt usymmetrisk magnetfelt.  Merkurs overflade er dækket af kratere – et klart tegn på at overfladen ikke har ændret sig meget i mange millioner år.  Temperaturen på overfladen svinger mellem plus 430 og minus 170 grader Celsius.  Ved Merkurs poler findes vand i undergrunden i en eller anden form.  Det er her dækket af kulstofholdigt materiale.

Den 15. Januar 2015 var der så lidt brændstof tilbage ombord på rumsonden Messenger, at man indledte slutmanøvre.  Denne manøvre resulterede i at sonden styrtede ned på Merkurs overflade 30. april 2015.

Guden Merkur i den græske mytologi var udover at være gudernes sendebud også gud for tyve, handlende, teknikere, kunstnere og hemmelige videnskaber.  Kraterne på Merkur er derfor opkaldt efter forfattere og komponister.  Det gælder dog ikke en af de mest markante strukturer er dog Caloris, som er en større sænkning, der ofte har Solen stående i Zenit.  Derfor navnet Caloris, der er det latinske ord for varme i genitiv.

Efter rumsonderne Mariner 10 og Messenger er hele Merkurs overflade kortlagt. Udforskningen af Merkur er dog ikke slut.  ESAs BepiColombo-mission var i konkurrence med Messenger om at blive den første Merkur mission efter Mariner 10.  Det blev den ikke.  BepiColombo var også oprindeligt planlagt til at omfatte en landing på Merkurs overflade.  Men kun omkredsningsdelen blev bevaret.