Når rumfærgen skal vende tilbage til Jorden, drejes den, så den flyver med halen først. I denne position affyres OMS-motorerne så igen, i hvad der kaldes et “deorbit burn”. Dette /burn/ varer som regel omkring tre minutter, og nedsætter kun rumfærgens hastighed med nogle hundrede kilometer i timen, men det er nok til at rumfærgen begynder at genindtræde i Jordens atmosfære. OMS-affyringen foregår typisk på den modsatte side af Jorden af, hvor rumfærgen skal lande. Hvis rumfærgen skal lande i Kennedy Space Center , foregår OMS-affyringen over det Indiske Ocean. OMS-affyringen er den eneste aktive “bremse”, rumfærgen bruger inden landing. Den sidste del af turen halvvejs rundt om Jorden og ned mod landingsstedet bruges så til at bremse rumfærgen ned alene vha. luftmodstand fra atmosfæren. Rumfærgen under indflyvning /Indflyvning (approach). Foto: ©NASA/ Rumfærgen i touchdown-øjeblikket /Touchdown. Foto: ©NASA/ Rumfærgen med udfoldet faldskærm /Bremsefaldskærm. Foto: ©NASA/ Efter OMS-affyringen går der ca. 25 minutter før rumfærgen møder de øverste lag af Jordens atmosfære, som regel i ca. 130 kilometers højde og mere end 8.000 km fra landingsstedet. Før rumfærgen når atmosfæren afbrændes tiloversbleven brændstof fra de forreste RCS-dyser som en sikkerhedsforanstaltning. RCS står for Reaction Control System, og er et system af en masse små dyser rundt omkring på rumfærgen, som styrer rumfærgens stillings i rummet. Før den rammer den øvre atmosfære orienteres rumfærgen, så den hælder, med næsten opad, i en vinkel på ca. 40° fra vandret. Denne stilling gør, at de sorte kakler på rumfærgens underside tager det meste af den varme der udvikles ved gnidningen med atmosfæren. På forsiden af vingerne og næsen kan temperaturen komme op på 1.650°C. De voldsomme kræfter, rumfærgen udsættes for under genindtræden i Jordens atmosfære, blev på tragisk vis demonstreret, da rumfærgen Columbia forulykkede under netop denne fase af missionen pga. et hul i venstre vingeforkant. De bagerste styrejets bruges til at kontrollere rumfærgens orientering, mens den falder ned gennem atmosfæren. Men efterhånden som atmosfæren bliver tættere og tættere, går rumfærgen også gradvist fra at være et rumskib til at være et fly, og vinger, flaps og ror tager gradvist over, efterhånden som lufttrykket stiger. Efterhånden som disse begynder at blive brugbare, slår styrejetsene fra automatisk. Under nedstigningen foretager rumfærgen fire skarpe drejninger, hvor den ruller op til 80° om på siden, for at sænke hastigheden. Når man ser rumfærgens kurs på et kort, ligner det derfor et aflangt S. Efterhånden som rumfærgen nærmer sig landingsstedet, og hastigheden falder til under Mach 3 (dvs. 3 gange lydens hastighed), udsendes to små målesonder fra hver sin side af rumfærgens næse. Disse sonder sender yderligere information om hastighed og højde baseret på barometerstand og vindhastighed. Ved en normal landing er rumfærgens /flight computer/ i førersædet indtil rumfærgen er ca. 40 km fra landingsstedet. Da falder rumfærgens hastighed til under lydens, og den er da i ca. 15 kilometers højde. Herefter overtager kaptajnen styringen. Ved hjælp af et system kaldet /Microwave Scanning Beam Landing System, /der er installeret alle de steder, hvor rumfærgen kan lande, flyver kaptajnen rumfærgen rundt om en imaginær cylinder på 6,4 kilometer i diameter, for at komme i landingsposition i forhold til landingsbanen. Under denne cirkelflyvning falder rumfærgen fra 15 km til 3 km i højde. Umiddelbart inden indflyvningen til landingsbanen påbegynder rumfærgen et stejlt dyk på 19°, syv gange stejlere end et almindeligt rutefly, der lander. Under den sidste del af indflyvningen falder rumfærgen 20 gange hurtigere end et almindeligt fly. 610 meter over jorden trækker kaptajnen næsen op, og bremser dermed rumfærgen ned inden /touchdown./ På dette tidspunkt folder piloten landingsstellet ud. Idet landingsstellet rammer landingsbanen, falder rumfærgen med mindre end otte kilometer i timen, og bevæger sig fremad med ca. 350 km/t. Efter touchdown udløser piloten en faldskærm, der folder sig ud bagved rumfærgen, og kaptajnen begynder at sænke næsehjulet ned mod landingsbanen. Umiddelbart inden rumfærgen standser frigøres faldskærmen, så den ikke flyver ind i rumfærgen. /Denne side er sidst opdateret 1. november 2011/ webmaster@rumfart.dk <mailto:webmaster@rumfart.dk>