Home » Faktasider » Rumsonder – se tidslinie med rumsonder » Mariner 10

Mariner 10

Ansvarlig: NASA
Destination: Merkur
Opsendt: 03 Nov 1973
Afsluttet: 24 Mar 1975

Mission til Merkur og Venus

Den 3. november 1973 blev Mariner 10 opsendt fra Cape Kennedy (tidligere og senere Cape Canaveral) med Merkur som mål. For at nå dette mål, måtte den som den første rumsonde nogensinde foretage en såkaldt gravity assist manøvre. Dette skete, da den passerede Venus i en afstand af 5.800 km den 5. februar 1974, hvor den som den første sonde tog billeder i det optiske område af Venus. Man kunne kun se skyformationer på billederne.

(Pioneer 10 fik ændret sin bane af Jupiter den 3. december 1973, men ikke med nogen destination udover ud af Solsystemet, det var ikke en rigtig gravity assist manøvre)

Mariner 10 fortsatte imod Merkur, som den passerede den 29. marts 1974 i en afstand af 750 km og igen den 21. september 1974 i en afstand af 48.000 km. Mariner 10 blev således den første vellykkede mission til Merkur. Mariner 10 tog billeder af overfladen, men på grund af Merkurs langsomme rotation om sig selv blev ikke hele overfladen fotograferet. Indtil NASAa Messenger-sonde, der kortlagde hele overfladen på Merkur, var Mariner 10 hovedkilden til vores viden om Merkur.  Mariner 10 målte desuden magnetfelt og overfladetemperaturer.
Mariner 10
Opsendt: 3. november 1973
Raket: Atlas-Centaur 34 fra Cape Canaveral
Sondens masse: 502,9 kg
Formål: Forbiflyvning af Venus og Merkur
Ankomst til Venus: 5. februar 1974
Ankomst til Merkur: 29. marts 1974
Slut på missionen: 24. marts 1975